62P32 Ledelse af forandringsprojekter
2016/2017
Valgmodul, Teknologisk diplomuddannelse i
projektledelse
Overordnede kursusmål
Formålet med modulet er at den studerende bliver klædt på til at
drive forskellige typer af forandrings-projekter. Der lægges vægt
på at se forandringsprojekter fra såvel et ledelses- som et
projektledelsesperspektiv, dvs. fokusere på forskelligheden i det
råderum man har i sin praksis, når man er leder versus
projektleder. Der lægges endvidere vægt på at give den studerende
forskellige teoretiske såvel som praktiske tilgange til at
analysere, planlægge, drive samt at kunne håndtere forskellige
typer at drivkræfter og barrierer i forandringsprojekter
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Skal have viden om forskellige teorier om og metoder til at
håndtere af organisatoriske forandrings- og
udviklingsprojekter
- Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere,
forstå og skelne mellem forskellige teorier om og metoder til
håndtering af organisatoriske forandrings- og
udviklingsprojekter
- Skal kunne reflektere over teorier og metoders forskellige
betydninger for egen praksis
- Skal kunne iagttage og indsamle empiri om roller, opgaver og
dilemmaer i organisatoriske forandrings- og udviklingsprojekter,
samt om virksomhedskulturens og værdiers betydning, og kunne
relatere empirien til egen organisation og til egne muligheder på
en relevant måde
- Skal kunne vurdere forskellige teorier om og metoder til
håndtering af forandrings- og udvik-lingsprojekter i forhold til
egen organisation, til den helhed, som organisationen er en del af,
og til egne tiltag og udfordringer. Skal kunne vurdere og begrunde
egen praksis og interventioner i forhold hertil
- Skal kunne formidle forskellige teorier om og metoder til
håndtering af organisatoriske foran-drings- og udviklingsprojekter
samt kunne formidle egen praksis og interventioner i egen
orga-nisation og i den helhed, som organisationen er en del af
- Skal kunne håndtere komplekse problemstillinger og udfordringer
i forhold til håndtering af forandrings- og udviklingsprojekter i
egen organisatorisk kontekst
- Skal kunne omsætte viden og færdigheder i forhold til
håndtering af organisatoriske forandrings- og udviklingsprojekter
inden for rammerne af egne organisatoriske samarbejdsrelationer og
professionelle etikker
- Skal kunne identificere behov for egen og organisatorisk
kompetenceudvikling i forhold til håndtering af forandrings- og
udviklingsprojekter
Kursusindhold
Der fokuseres på de konstituerende elementer i organisatoriske
forandringsprojekter og de roller, opgaver, dilemmaer og muligheder
som de studerende skal kunne håndtere i denne henseende. Med afsæt
i en række teoretiske og metodiske tilgange, arbejdes der med at de
studerende kan tilpasse og anvende relevante tilgange til
forskellige typer af forandringsprojekter i organisationer. Der
lægges også vægt på, at de studerende er i stand til at formidle
deres anvendelse af teorier og metoder internt i egen organisation
og eventuelle eksterne samarbejdspartnere.
Litteraturhenvisninger
Se www.cv.diplom.dtu.dk
Bemærkninger
-
Sidst opdateret
12. april, 2016