62999 Innovation Pilot

2016/2017

Obligatorisk kursus for alle diplomingeniørstuderende på 5.-6. semester fra efterår 2016.
Kursusinformation
Innovation Pilot
Dansk
10
Diplomingeniør
Kurset udbydes under tompladsordningen
E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17)
F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17)
Undervisningen foregår både på Ballerup og Lyngby Campus.
Kurset baseres på interdisciplinært teamsamarbejde om et virksomhedsprojekt.
Interdisciplinært teamsamarbejde kræver at man arbejder sammen, derfor kræves mindst 80 % fremmøde på kursusgangene for at kunne gå til eksamen.
Undervisningen foregår som en kombination af et e-læringsmodul og workshops.
13-uger
Aftales med underviser
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
I bedømmelsen indgår e-læringsmodulbesvarelser, procesrapport, innovationsoplæg og prototype. Den endelige karakter er en helhedsvurdering baseret på ovenstående elementer
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
62063
Bestået de første fire semestre af din uddannelse.
Sara Grex , Ballerup Campus, Bygning Ballerup , sarg@dtu.dk

62 DTU Diplom
10 Institut for Fysik
11 Institut for Byggeri og Anlæg
23 Fødevareinstituttet
33 Institut for Mikro- og Nanoteknologi
34 Institut for Fotonik
41 Institut for Mekanisk Teknologi
46 DTU Vindenergi
I studieplanlæggeren

Bemærk: Det er ikke muligt at eftertilmelde sig dette kursus
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kurset udvikler dine innovationskompetencer og træner din evne til at arbejde i tværfaglige teams i en innovationsproces. Du lærer at fordybe dig i de faglige udfordringer du møder, at anvende din faglighed i nye sammenhænge, at dele viden og praksis fra din faglighed og hvordan man manøvrerer i processer karakteriseret ved mange ukendte faktorer.

På kurset kommer du til at arbejde med innovation i virksomheder og være med til at løse virkelige udfordringer, som en række virksomheder har stillet til rådighed. Udfordringerne løses i tværfaglige teams.

Når du er færdig med kurset, kan du tilrettelægge og gennemføre en tværfaglig innovationsproces baseret på og med anvendelse af relevante innovationsmodeller og -metoder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Anvende relevante innovationsmetoder og redskaber til: Problemidentifikation, idé generering, indsamling og vurdering af kvantitative og kvalitative informationer, prototyping, test og afprøvning af ideer, prototyper og koncepter, overvejelser om endelig implementering i interaktion med virksomhed såvel som kunder og brugere.
  • Redegøre for grundlæggende teori indenfor forretning, organisationsformer, -dynamikker og ledelsesprincipper, relevante innovationsmodeller og -metoder samt demonstrere viden inden for teori og metoder bag interdisciplinært samarbejde.
  • Identificere og medvirke aktivt til at afklare en åben problemstilling gennem anvendelse af flere perspektiver. Dernæst kunne indhente og/eller skabe den viden, som er nødvendig for at løse problemstillingen.
  • Tilpasse problemstilling og proces samt skabe den endelige løsning ved at tage hensyn til den aktuelle virksomheds rammer, ressourcer og forforståelser.
  • Kommunikere en løsning som et innovationsoplæg der inkluderer en dokumenteret prototype samt overvejelser om IP-rettigheder, økonomiske, markedsmæssige, samfundsmæssige, organisatoriske emner og andre eksterne faktorer.
  • Analysere og håndtere usikkerhed og kompleksitet i projektet, herunder dynamikken i interaktionen imellem interessenter, partnere og projektdeltagere, og kunne argumentere for valg og fravalg i projektet.
  • Sætte egne såvel som andres faglighed, præferencer og potentialer i spil i et interdisciplinært projektarbejde. Desuden være i stand til at argumentere for væsentlige beslutninger, sat i relation til både egen og andres fagligheder.
  • Se egen rolle og samarbejdet i teamet i et metaperspektiv, for at forstå hvordan teamet kommunikerer, planlægger, beslutter, løser opgaver, håndterer uenigheder og forholder sig til faglige og personlige forskelle.
  • Beskrive og reflektere over en innovationsproces, egen og andres roller i denne, og relatere dette samt opnåede erfaringer til kursets teori om innovation og interdisciplinært samarbejde.
Kursusindhold
Du kommer til at arbejde med en problemstilling fra en virksomhed, som kræver en ny løsning, hvor teknologi og teknologiudvikling spiller en central rolle. Teorien indlæres primært via et e-læringsmodul således at kursusdagene bruges på at anvende teorien i praksis. Den viden, som du opnår i e-læringsmodulet, indgår i den endelige bedømmelse.

Grundlæggende for forløbet er et forretningsperspektiv på komplekse ingeniørproblemer. Der gøres overvejelser om brugere, teknologi, design, bæredygtighed, marked, samfund og økonomi når projektet drives fremad. Entreprenante, innovative og agile metoder matches med traditionel ingeniørudvikling og skaber en effektiv udviklingsproces.

I vil afslutte kurset med et innovationsoplæg og en prototype i ingeniørmæssig kvalitet, der indgår i den endelige karaktergivning. Hvert teammedlem er ansvarlig for beslutninger i hele projektet. Ligeledes vil I reflektere over processen, og hvordan I som team har formået at bringe hinandens kompetencer i spil.

På kurset kommer I til at udfordre jer selv og manøvrere i ukendte processer. I vil komme til at arbejde med andre fagligheder og lære at samarbejde på tværs af studieretninger. I kommer til at arbejde med virksomhedscase og er ansvarlige for at levere på de aftalte leverancer til teamet og virksomheden .
Litteraturhenvisninger
Bog:
Alexander Osterwalder and Yves Pigneur: “Business Model Generation: A Handbook for Visionaries, Game Changers, and Challengers”. Wiley 2009. (ISBN:9780470876411)

Øvrigt undervisningsmateriale er samlet på en e-læringsplatform
Sidst opdateret
28. april, 2017