Overordnede kursusmål
Kurset skal give en grundlæggende forståelse for opbygning af en
dampkedel og dens mange delsystemer, herunder give den studerende
kompetencer i den praksisnære anvendelse af viden fra
fagdisciplinerne termodynamik, mekanik, fluid mekanik og
varmetransmission. Med afsæt i CDIO principperne skal disse
kompetencer opnås for både enkeltkomponenter og på systemer. Den
studerende vil opnå viden og kompetencer for ansættelse i en
kedelvirksomhed eller energibranchen generelt.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive forskellige type af dampkedler og overordnede
reguleringsprincipper
- Beskrive brændselstyper og deres karakteristika
- Foretage forbrændingsberegninger og bestemmer stofværdier for
gasblandinger luft og røggas
- Bestemme masse- og energibalancer samt kedelvirkningsgrad
- Beskrive og redegøre for opbygningen kedlens delsystem
- Dimensionere og vurdere visse komponenter på baggrund af
tilegnet viden i teorifag, kutyme og/eller normer/standarder
- Redegøre for projektlederrollen og for tidsmæssige stadier i et
projektforløb
- Beskrive, dimensionere og analysere en komponent eller
delsystem, og dokumentere dette i en skriftlig metoderigtig
rapport, hvor relevante CDIO aspekter inddrages, herunder
idegenerering. design, montage samt drift og vedligehold
Kursusindhold
- Introduktion til dampkedler og relevante systemer
- Anvendt termodynamik, mekanik (styrkelære), fluid mekanik og
varmetransmission
- Grundlæggende termodynamiske principper, herunder processer,
masse- og energibalancer
- Bestemmelse af dimensioneringsgrundlag ud fra teori, kutyme
og/eller normer/standarder
- Definition af projektlederrollen og tidsmæssige aspekter i et
projektforløb
- Forsøgsvirksomhed og anvendelse af EDB programmer, hvor relevant
- I forløbet udarbejdes et mindre projekt, som udføres som
gruppearbejde med skriftlig metoderigtig rapport som produkt, som
indeholder væsentlige forhold fra CDIO dvs. definition/beskrivelse
af anlæg og dettes afgrænsninger, design understøttet af relevante
tekniske beregninger, beskrivelse af væsentligst forhold for
montage, opstart og drift af anlægget. Valg af anlæg skal have
relevans til de komponenter og anlæg, som er behandlet i kurset.
Litteraturhenvisninger
Undervisningsnoter udleveres, ingen bøger
Sidst opdateret
01. november, 2016