Overordnede kursusmål
At introducere den studerende til mikrodatamater og deres
anvendelse til modellering af specifikke problemer. I kurset
fokuseres på modellering af systemer bestående af sensorer,
kontrollere og lignende komponenter.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive en generel systemudviklingsmetode, og redegøre for
faserne i denne.
- Beskrive UML diagrammering generelt, og anvende
klassediagrammer, aktivitetsdiagrammer og kommunikations-diagrammer
til modellering af et IT system.
- Beskrive processen ved afprøvning af et IT system og foretage
afprøvning af et simpelt IT system.
- Redegøre for opbygningen og virkemåden af en moderne
computer.
- Redegøre for binære tal og binær aritmetik.
- Implementere tekniske problemstillinger beskrevet i
klassediagrammer, aktivitetsdiagrammer og kommunikationsdiagrammer
i Java.
- Redegøre for og anvende simple datatyper, tabeller og filer i
Java.
- Redegøre for og anvende kontrolstrukturerne i Java.
- Redegøre for og anvende klasser, objekter og metoder.
- Redegøre for og anvende eksterne sensorer via en seriel port
fra et Java program.
- Beskrive et mindre teknisk problem med simple UML diagrammer og
implementere en løsning bestående af et antal samarbejdende
klasser.
Kursusindhold
Java:
- Data-typer og -strukturer.
- Variable og operatorer.
- Selektion og iteration.
- Klasser, objekter, attributter og metoder.
- Tabeller og filer.
- Kommunikation med eksterne enheder fra Java.
Systemudvikling:
- Introduktion til Unified Process.
UML:
- Klassediagrammer.
- Aktivitetsdiagrammer
- kommunikationsdiagrammer
Grundlæggende:
- Introduktion til computer hardware.
- Introduktion til digital repræsentation.
Litteraturhenvisninger
- UML Explained, Kendall Scott, 0-201-72182-1, Addison-Wesley.
- Objektorienteret programmering i Java, Jacob Nordfalk,
9788779008113, Forlaget Globe:
http://javabog.dk/
- PC arkitektur - i teori og praksis, Michael B. Karbo,
978-87-7937-183-5, IDG/Libris.
- Supplerende litteratur - primært via internettet.
Bemærkninger
Kurset giver en introduktion til informationsteknologi - med fokus
på sundhedsvidenskabelige anvendelser.
Sidst opdateret
26. oktober, 2016