Overordnede kursusmål
Den studerende skal erhverve tilstrækkelig viden om beregning af
stål-, træ og betonkonstruktioner med store spænd, således at
han/hun kan udforme og beregne bærende konstruktioner i halbyggeri.
Den studerende skal erhverve sig viden om og forståelse for
sikkerhed, elasticitetsteori og plasticitetsteori i et omfang, der
sætter vedkommende i stand til
- at dimensionere konstruktionselementer i enkle statisk ubestemte
konstruktioner
- at bestemme deformationer for disse
- at projektere detaljer og samlinger efter plasticitetsteorien
- at forestage brandteknisk dimensionering af træ- stål- og
betonkonstruktioner.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Vurdere konstruktive og statiske opbygning for en større
bygning med stort spænd
- Redegøre for principperne for sikkerhed, last og funktionskrav
til bærende konstruktioner.
- Designe og dimensionere konstruktionselementer i stål og træ og
beton
- Designe og dimensionere konstruktionssamlinger i stål, træ og
beton.
- Bestemme snitkræfter og deformationer for enkle statisk
ubestemte konstruktioner efter elasticitetsteorien.
- Bestemme momenter efter flydeledsmetoden i enkle statisk
ubestemte konstruktioner.
- Anvende plasticitetsteori ved udformning og beregning af
skiver, plader, bjælker og samlinger i beton og stål.
- Reflektere over og begrunde valg af løsninger
- Redegøre for gruppens samarbejde.
- Foretage brandteknisk dimensionering af træ- stål- og
betonkonstruktioner
Kursusindhold
Lastfastsættelse. Statiske modeller. Statisk bestemte og ubestemte
bjælke/søjle og rammekonstruktioner.
Snitkraftberegning: edb-programmer.
Konstruktionselementer:
- Stål: opsvejste dragere og rammer, foldning og kipning.
- Træ: krumme limtræsbjælker krydsfinerbjælker.
- Beton: beton- og spændbetonelementer, momentpåvirkede søjler.
Konstruktionssamlinger:
Charnier, bjælke/søjle, rammehjørne, konsol, fundament med
søjleindspænding.
Teknisk elasticitetslære
Kræfter - deformationer, deformationsfastlæggelse
Arbejdsligningen
Elasticitetsteori og plasticitetsteori
Finite Element Metode
Plasticitetsteori
Øvre/nedre værdiløsninger
Specifik anvendelse på forskellige konstruktionstyper.
Bemærkninger
Bedømmelsen sker på grundlag af kursusarbejder udført i kurset og
en samtale om disse i relation til kursets faglige indhold.
Tilvalgskurset tager E 2016 udgangspunkt i faglige forudsætninger
for studieplan ’Byggeri og Infrastruktur 2008’. For studerende fra
ny studieplan ’Byggeri og Infrastruktur 2014’ vil der være faglige
overlap. De faglige overlap kompenseres ved at opgaver og
kursusarbejder udvikles med videreudviklende og supplerende
spørgsmål.
Sidst opdateret
24. oktober, 2016