62012 PI-projekt 1
2016/2017
Kurset er et redskabsfag, der er
tilrettelagt således at det ikke kræver forudgående
kompetencer.
Overordnede kursusmål
Den studerende skal overordnet, på et metodisk og analytisk
grundlag, kunne dokumentere evnen til at identificere og beskrive
samt udarbejde en praksisnær og kompleks problemløsning. Gennem
teoretisk og praktisk projektarbejdet skal den studerende opnå
kendskab og kunne anvende grundlæggende projektledelsesværktøjer
med fokus på tidsplanlægning. Desuden skal den studerende kunne
håndtere komplekse problemstillinger, anvende
dataindsamlingsværktøjer i praksis, kritisk og analytisk vurdering
af data, samt grundlæggende færdigheder i rapportskrivning og
skriftlig fremstilling.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Definere og beskrive et innovativt koncept i et omfang og med
en detaljeringsgrad, der svarer til en kravspecifikation på et
professionelt niveau
- Illustrere / formulere og afgrænse problemstillingen inden for
det valgte opgavefelt
- Anvende teorier, metoder og modeller til løsning af en praktisk
problemstilling
- Planlægge, strukturere og reflektere over
projekt/gruppearbejdet
- Udføre en selvstændig dataindsamling, bearbejde de indsamlede
data samt foretage en kritisk analyse
- Udvælge og begrunde valg af løsninger
- Afrapportere problemstilling, metode, problemløsning og
konklusion i rapportform på det akademiske niveau der forventes af
en Diplomingeniør
- Tilknytte semesterets forskellige fagligheder fra
specialretningerne samt faget konceptkommunikation på et
professionelt niveau
Kursusindhold
Kursets hovedindhold er som udgangspunkt grundbegreberne i den
problembaserede opgaveløsning og videnskabelige arbejdsmetode.
Dertil kommer andre elementer som projektplanlægning og
databehandling
Litteraturhenvisninger
Den skinbarlige virkelighed af Ib Andersen. Uddrag af :
Grøftegravning i metodisk perspektiv af Grethe Heldbjerg, Metode og
projektskrivning af Thomas Harboe. Udvalgte cases
Sidst opdateret
27. oktober, 2016