46200 Planlægning og udvikling af vindmølleparker

2016/2017

Kursusinformation
Planning and Development of Wind Farms
Engelsk
5
Kandidat
Januar
Campus Lyngby
Forelæsninger, øvelser og projektarbejde i grupper af tre eller fire studerende
3-uger
(sidste dag i 3-ugers perioden)
Skriftlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Evaluringen er baseret på skriftlig eksamen (1 time), en mundtlig præsentation af gruppens projektopgave samt selve projektrapporten. Der gives én samlet karakter for kurset (helhedsvurdering).
1 time
Uden hjælpemidler
7-trins skala , ekstern censur
45700
45700
46300 , Vindkraft og aeroteknologi. Kendskab til programmering, eksempelvis 02633
Niels-Erik Clausen , Risø Campus, Bygning 115, Tlf. (+45) 4677 5079 , necl@dtu.dk
Niels Gylling Mortensen , Risø Campus, Bygning 125, Tlf. (+45) 4677 5027 , nimo@dtu.dk
Tom Cronin , Risø Campus, Bygning 115, Tlf. (+45) 4677 5961 , tocr@dtu.dk

46 DTU Vindenergi
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
At give den studerende et overblik over projektarbejde i forbindelse med udvikling af nye vindmølleparker. Kurset giver den studerende en introduktion til måling og modellering af vindressourcen, principper for placering af målemaster og vindmøller i en park, vindmølleparkers økonomi og tilskudsmekanismer. Endvidere gives et overblik over miljøpåvirkninger fra vindmølleparker.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Beskrive metoderne for vindressourcevurdering samt deres fordele og ulemper
  • Forklare proceduren for valg af placering af en meteorologistation til vindmåling samt krav til og usikkerheder ved måling af vindressourcen
  • Beregne den årlige energiproduktion for en given vindmøllepark i et terræn, der ligger inden for WAsP-modellens gyldighedsområde
  • Identificere og beskrive fejlkilder og usikkerheder ved vindressourcevurderinger og beregning af produktionen fra en vindmøllepark
  • Beregne de vigtigste økonomiske nøgletal for et vindmølleprojekt og forklare deres relevans
  • Identificere de vigtigste miljøpåvirkninger fra et vindmølleprojekt og foreslå måder til at reducere disse miljøpåvirkninger
  • Forklare fordele og ulemper ved de tre mest benyttede støtteordninger til vindenergiprojekter
  • Forklare de enkelte trin i opstillingen af et layout for en vindmøllepark under hensyntagen til årlig elproduktion, belastning af møllerne og miljøpåvirkninger
  • Forklare de vigtigste trin i udviklingen af netforbindelse for en vindmøllepark
Kursusindhold
Introduktion til marked og politik samt støtteordninger for vedvarende energi.
Vindressourcer og designvindforhold: anemometri; design og placering af meteorologiske stationer; vindfordelinger; observeret, generaliseret og beregnet vindklima; vindatlas og numerisk vindatlas, højdekort og ruhedsklasser og ruhedskort, lægivere, kølvand fra vindmøller, mikroskala strømningsberegninger (WAsP); kortlægning af vindressourcer; layout af vindmøllepark; beregning af årlig elproduktion fra vindmøllepark.
Procedure for miljøgodkendelse af vindmølleprojekter (VVM). De enkelte miljøpåvirkninger fra vindmøller. Introduktion til økonomi for vindmølleparker. Introduktion til netforbindelse af en vindmøllepark. De studerende vil arbejde i grupper af tre eller fire. Resultatet af gruppearbejdet dokumenteres i en rapport og ved en mundtlig præsentation for alle kursusdeltagere.
Litteraturhenvisninger
Kursusnoter og præsentationer
Bemærkninger
Undervisningen gives som fem dage med forelæsninger samt øvelser, syv dage med projektarbejde og én dag med besøg til en vindmøllepark.
Sidst opdateret
24. oktober, 2016