42994 Statistik og statistisk modellering af trafik
2016/2017
Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er at give den studerende en grundlæggende
viden om den statistiske metode til at analysere data. Desuden
giver kurset den studerende viden om og kompetencer til at anvende
statistik til modellering af trafikrelaterede problemstillinger.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Analysere data vha. deskriptiv statistik f.eks. gennemsnit,
spredning, varians, median og fraktiler
- Anvende simple grafiske metoder, f.eks. histogram, normal-plot
og box-plot
- Identificere og beskrive sandsynlighedsfordelinger som
Poisson-, binomial-, eksponential- og normalfordelingen
- Anvende og fortolke centrale statistiske begreber som model,
estimation, konfidensinterval og hypotesetest
- Opstille en statistisk model og teste hypoteser om modellen
vha. "Chi i anden"-test og t-test
- Fortolke resultater fra en statistisk analyse
- Benytte lineære og logistiske regressionsmodeller
- Analysere trafikhændelser vha. Poisson-regression
- Benytte en statistisk model til forudsigelser
- Fremstille en statistisk analyse af data skriftligt, som
beskriver data, modellering og analyser
- Anvende SAS Enterprise Guide til dataanalyser og
databearbejdning
- Forstå stikprøverepræsentativitet og hvordan dette korrigeres
gennem vægtning
Kursusindhold
Kurset giver en grundlæggende introduktion til statistik, som
dækker sandsynligheder, usikkerhed, data, stokastiske variable,
fordelinger, deskriptiv statistik, estimation og hypotesetest.
Sidste halvdel af kurset benytter de grundlæggende begreber og
introducerer statistiske metoder, som anvendes til modellering af
trafikdata. Anden halvdel er organiseret omkring tre moduler. Det
første omhandler lineær regression. Det næste omhandler modellering
af data vha. generaliserede lineære modeller. I det tredje modul,
anvendes relevante modeller på et selvvalgt datasæt.
Litteraturhenvisninger
"Indblik i statistik" af Nikolaj Malchow-Møller og Allan
Würtz
"Statistik med SAS" af Morten Fenger
Kursusnoter
Sidst opdateret
31. oktober, 2016