Overordnede kursusmål
Målet er at give deltagerne et grundlæggende kendskab til
vejtrafiktekniske emner og hermed bibringe dem en forståelse af
begreber og teknikker, der anvendes ved beskrivelse af vejtrafik og
vejes dimensionering og konstruktion. Emnerne belyses ved hjælp af
case-beregninger.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for de grundlæggende begreber og teknikker i
forbindelse med analyse af vejtrafik og betydningen heraf i
forbindelse med et vejanlægs dimensionering og konstruktion
- Redegøre for hvilke metoder der findes til vurdering og
forbedring af trafiksikkerheden samt være i stand til med en given
sandsynlighed at udpege en uheldsbelastet lokalitet på
vejnettet
- Redegøre for de forudsætninger, der ligger til grund for de
mest gængse beregninger i forbindelse med vurdering af
trafikafvikling/bedømmelse af projektforslag bl.a. ud fra en
bearbejdning af trafiktællinger, uheldsoplysninger m.v.
- Analysere kapacitetsmæssige forhold i forbindelse med
trafikafvikling på strækninger, i kryds – herunder signalregulerede
kryds – samt i rundkørsler og kryds ved flerplans-løsninger
- Gennemføre simpel dimensionering og optimering af
signalanlæg
- Beregne sikkerhedstider i signalanlæg og kunne beregne
samordning af flere signalanlæg
- Redegøre for hvilke elementer, der indgår i en vejs linjeføring
og længdeprofil, og hvordan de afhænger af
dimensioneringshastigheden
- Redegøre for hvilke elementer, der indgår i vejens udformning
afhængig af hvilke trafikarter, vejen skal betjene
- Udarbejde en fyldestgørende skriftlig
opgavebesvarelse
Kursusindhold
Trafikafvikling: Tællinger, uheldsfaktorer, by og åbent land
Kapacitetsberegning: Trafikintensitet, maksimal kapacitet,
spidstimer for forskellige vejstrækninger, dimensionerende timer,
speed-flow kurver, fri- og bundet trafikafvikling, serviceniveau,
vejregler.
Signalanlæg: Dimensionering af grøntider, beregning af
sikkerhedstider, trafikstyrede og samardnede signalanlæg samt
optimering af signalanlæg.
Ekskursion til Vejdirektoratet, hvor grundbegreber knyttes til
praktisk state-of-the-art samt introduktion til trafikledelse.
Vejgeometri: Beregning og valg af elementer til en vejs
linieføring, længdeprofil og udformning samt kvalificeret valg
heraf.
Sidst opdateret
01. november, 2016