42879 Beslutningsstøtte og risikoanalyse

2016/2017

Kurset erstatter 13233
Kursusinformation
Decision Support and Risk Analysis
Engelsk
5
Kandidat
Kurset udbydes under tompladsordningen
E2B (tors 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger samt løbende øvelser og et større projektarbejde.
13-uger
E2B
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Skriftlige hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , ekstern censur
13233
13233
13150
Minimum 8
Michael Bruhn Barfod , Lyngby Campus, Bygning 424, Tlf. (+45) 4525 1540 , mbba@dtu.dk

42 DTU Management Engineering
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Det overordnede formål er at give deltagerne en teoretisk såvel som praktisk forståelse af avancerede samfundsøkonomiske analyser af transport-infrastrukturprojekter, herunder risikoanalyse og multikriterie beslutningstøtte. Hovedformålet vil være for den studerende at modellere og opbygge en funktionel og informativ beslutningsstøttemodel givet et specifikt vurderingsprojekt med speciel vægt på risiko- og usikkerhedsaspekter samt strategiske effekter, der bidrager til en omfattende vurdering. I opbygnings- samt designfasen af beslutningsstøttemodellen lægges især vægt på software-baserede løsninger inden for cost-benefit analyse, risikoanalyse samt multikriterie beslutningsanalyse.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Anvende basale principper inden for samfundsøkonomisk analyse ved hjælp af cost-benefit analyse, risikoanalyse og multikriterie beslutningsanalyse.
  • Organisere og vurdere det tilgængelige datamateriale ud fra såvel en kvantitativ tilgang som en kvalitativ tilgang.
  • Analysere og bestemme de forskellige parameterværdier og variable, der er brugbare inden for samfundsøkonomisk analyse
  • Implementere og redegøre for det grundlæggende metodegrundlag for henholdsvis en cost-benefit analyse og en multikriterie beslutningsanalyse
  • Implementere og redegøre for metodegrundlaget bag en kompositanalyse baseret på multikriterie beslutningsanalyse
  • Implementere og redegøre for forskellige aspekter med hensyn til risiko og usikkerhed relateret til vurdering af transportinfrastruktur
  • Organisere og estimere relevante effekter og kriterier, der er blevet identificeret med henblik på yderligere samfundsøkonomisk analyse
  • Formidle den valgte analyse/​løsningsmetoder for et givent problemområde til andre, både mundtligt og skriftligt
Kursusindhold
Kurset omhandler den basale teori samt metodegrundlag m.h.t. vurdering/evaluering af transportinfrastrukturprojekter. Hovedformålet vil være at kunne anvende cost-benefit analyse (CBA), risikoanalyse og multikriterieanalyse (MCDA) og kombinere dem til en komposit analyse for et specifikt infrastrukturprojekt. Den studerende vil i denne sammenhæng blive introduceret til "customised decision support" bl.a. ved hjælp af en række softwareløsninger. Følgende emner vil blive behandlet i forelæsninger og øvelser, hvor det forudsættes at den studerende har kendskab til de grundlæggende koncepter og begreber bag CBA:

Risikoanalyse: Teori og metode vedrørende usikkerhedsberegninger og såkaldt ”optimism bias”. Herudover lægges der vægt på bestemmelse af usikre elementer/effekter i den samfundsøkonomiske analyse.

MCDA: Teori og metode vedrørende måling af ikke-kvantificerbare effekter, som ofte er af strategisk karakter og kan medvirke til at forbedre beslutningsstøtten. Kursusdeltagerne vil få kendskab til forskellige vurderingsteknikker, der kan anvendes afhængig af beslutningssituationen, samt viden om, hvordan disse kan kombineres med resultaterne fra risikoanalysen.

Kursusdeltagerne vil arbejde med ovennævnte metoder og begreber i grupper. Det forventes, at de studerende vil kunne tydeliggøre/​redegøre for de valgte effekter/kriterier og den resulterende modelløsning i forbindelse med såvel afrapportering som den mundtlige eksamination. Hovedkursusindholdet vil bestå af forelæsninger og gruppeøvelser inkl. plenumdiskussioner og præsentationer.
Litteraturhenvisninger
Kompendiemateriale vedrørende cost-benefit-analyse, risikoanalyse og multikriterie beslutningsanalyse. Relevante software manualer og artikler.
Sidst opdateret
01. november, 2016