Overordnede kursusmål
At sætte de studerende i stand til at designe og udvikle
produktionssystemer (industrielle, service eller sundhed), herunder
de logistiske problemstillinger.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Formulere, strukturere og analysere problemstillinger inden for
projektering af produktionssystemer.
- Forstå kompleksiteten i et produktionssystem.
- Forstå forskellen i designet af et produktionssystem ved
masseproduktion og batchproduktion.
- Identificere krav til organisation, menneskelige og tekniske
ressourcer, miljø og arbejdsvilkår samt økonomi.
- Bestemme de proces- og produktionsmæssige funktioner i et
produktionssystem samt deres indbyrdes samspil.
- Anvende og udvælge design og udviklingsværktøjer til opbygning
af produktions- og informationssystemer.
- Foreslå overordnede projektplaner, budgettering og
risikovurdering ved projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse
af produktionssystemer.
- Formulere sammenhængen mellem design af og
produktionsparadigmer for et productionssystem
- Formulere sammenhængen mellem forskellige elementer i et
produktionssystem
- Bedømme designet af et produktionssystem
Kursusindhold
I projektarbejdet opstilles en model for et produktionssystem inden
for enten industrien, service- eller sundhedssektoren. Der
foretages en interessent-analyse til afklaring af den strategi, der
skal anvendes ved designet af systemet. Layoutet designes under
hensyntagen til teknologien (maskiner, processer, sekvenser, lagre,
transportenheder, logistik, etc.), informationsteknologien,
menneskelige ressourcer samt produktionsplanlægning og -filosofi.
Den menneskelige ressource dækker over betragtninger omkring i
hvilken udstrækning (automatiseringsgrad) og hvordan
(projektgrupper / teams) skal anvendes under hensyntagen til
arbejdsmiljøet. Ved organiseringen besvares spørgsmål omkring
kernekapabiliter, outsourcing, kvalifikationer og kompetencer etc.
Betragtninger omkring livscyklus og vedligehold af systemet
analyseres samtidig med at der foretages en investeringsanalyse.
Litteraturhenvisninger
"Facilities Planning and Design" by Alberto Garcia-Diaz
and J. MacGregor Smith
Bemærkninger
Studerende fra kandidatretningen Planlægning, Innovation og Ledelse
har fortrinsret til kurset.
Sidst opdateret
01. november, 2016