Overordnede kursusmål
Det overordnede mål med kurset er at udforske forskellige aspekter
og systemer i byer i et holistisk perspektiv. Kurset vil fokusere
på smarte byers forbundethed, rumlighed, og ledelse, samt
betydningen af disse aspekter for borgernes livskvalitet. De
studerende vil udvikle en fremtidsorienteret tilgang til byers
design og ledelse. Byers planlægning og ledelse ses som centralt
for at transformere teknisk infrastruktur til at tackle store
samfundsmæssige udfordringer i det 21. århundrede. Det inkluderer
bla. reduktion af drivhusgasser, tilpasning til klimaforandringer,
social retfærdighed, urbanisering, og livskvalitet.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- fortolke centrale bymæssige systemer, deres udvikling og
forbundethed;
- undersøge problemer og udfordringer indenfor byudvikling
igennem anvendelse af teori og erfaringer fra casestudier;
- analysere og kritisere bymiljøet fra forskellige teoretiske og
tekniske perspektiver;
- udvikle en begrebsmæssig, langsigtet forståelse af byers
systemer og rumlighed samt faktorer, der bidrager til høj
livskvalitet i byer;
- udvikle et holistisk- og systemisk perspektiv, der muliggør en
integreret tilgang til løsningen af komplekse problemer i
byer;
- evaluere, i et holistisk perspektiv, effekten af løsninger på
specifikke bymæssige problemer på de bredere sammenkoblede
systemer;
- kritisk vurdere forslag og ideer til
byudviklingsprojekter;
- evaluere og kritisere designkonsekvenserne af smarte
byer.
Kursusindhold
Kurset lægger op til at studere og udvikle byer ud fra forskellige
vinkler: urbane systemer, det urbane rum, og fremtidige tendenser i
byer. Denne arbejdsproces understøttes af forelæsninger, mindre
opgaver, gruppediskussioner, studenterpræsentationer, ekskursioner,
og gruppearbejde. De studerende vil igennem hele kurset arbejde med
at udtænke, designe og foreslå løsninger på en specifik urban
problemstilling. Disse projekter vil blive formuleret tidligt i
kursusforløbet, baseret på kursets litteratur og de individuelle
opgaver, og temaerne i projekterne udvikles i løbet af kurset.
Projektet præsenteres ved kursets afslutning og vil indeholde både
gruppe- og individuelle leverancer.
Kursusplan:
- Urbane Teknologier og Systemer (energi, mobilitet, vand)
- Byens Rumlighed (urbant design, livskvalitet og arbejde,
megainfrastruktur)
- Fremtidige tendenser, udfordringer og muligheder (intelligente
byer, incitamenter, klimaforandringer & klimatilpasning)
Bemærkninger
Dette er et valgfag for dem med en aktiv interesse og nysgerrighed
for bymiljøet. Vi forventer, at studerende fra DTU MAN, DTU BYG og
DTU ENV vil finde dette kursus interessant og relevant for deres
studier, men studerende fra alle akademiske baggrunde er velkomne.
Kurset er relevant for studerende, som ønsker, at arbejde med
udviklingen af innovative visioner og løsninger, der udfordrer
etablerede systemer og tankesæt i forhold til ledelsen af byer og
byernes tekniske infrastruktur.
Sidst opdateret
31. oktober, 2016