42179 Avancerede Transportmodeller

2016/2017

Erstatter kursus 13134
Kursusinformation
Advanced Transport models
Engelsk
5
Kandidat
Kurset udbydes under tompladsordningen
E2A (man 13-17)
Udbydes ikke i E16.
Campus Lyngby
13-uger
E2A
Mundtlig eksamen
Ved den mundtlige eksamen vil den studerendes grundlæggende forståelse af øvelsessamlingen og kursets indhold blive efterprøvet.
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
13134
42180
Minimum 8 Maksimum: 35
Jeppe Rich , Lyngby Campus, Bygning 116, Tlf. (+45) 4525 1536 , rich@dtu.dk

42 DTU Management Engineering
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kurset vil omhandle de avancerede metoder og værktøjer, der er ved at blive udviklet, og som begynder at blive anvendt inden for transportmodellering med specifik fokus på aktivitetsbaserede modeller for passagertransport. Målet med disse modeller er at kunne konstruere bedre og mere detaljerede prognoser for transportefterspørgslen for herved at fremme mobilitet og transport af mennesker i byer og regioner. Der er en generel tendens til at planlæggere efterspørger trafikmodeller der er mere detaljerede. De skal derved kunne håndtere flere valg, skal opererer detaljeret i tid og rum og kunne anvendes til at beskrive en lang række politikker. Dette stiller krav til data, estimation og eksekvering. Det er et overordnet kursusmål at give den studerende i hvorledes mere detaljerede modeller kan konstrueres og de dilemmaer der er forbundet hermed. Et andet overordnet kursusmål er at understøtte de studerendes evne til at arbejde selvstændigt og tænke analytisk. I kurset vil vi derfor arbejde med en længerevarende case hvor vi anvender simulering til at designe et parkeringssystem. Det vil give den studerende et indblik i hvordan simulering kan anvendes og hvordan dette kan kobles til efterspørgselsmodeller.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Redegøre for de grundlæggende principper bag aktivitetsbaseret modellering og de dilemmaer der er knyttet til sådanne modeller.
  • Beskrive og redegøre for de forskellige matematiske og statistiske modeller bag aktivitetsbaseret modellering.
  • Estimere modeller for destinations- og transportmiddelvalg i forbindelse med aktivitetsbaseret modellering.
  • Have forståelse for hvordan ikke-lineære nyttefunktioner har betydning for modelresultaterne og hvordan disse kan estimeres.
  • Have kendskab til hvordan simulation anvendes i aktivitetsbaserede modeller for transportefterspørgsel.
  • Have generelt kendskab til hvordan simulationsmodeller kan designes, kalibreres og anvendes til at løse forskellige problemstillinger.
  • Anvende scenarieanalyse og cost-benefit beregninger for aktivitetsbaserede modeller ved at kvantificere brugerfordelene som et resultat af en ændring af forsyningen (fx. en ændring af infrastrukturen eller beskatningen).
  • Fortolke og fremlægge resultater baseret på statistisk analyse eller simulation.
  • Fortolke og præsentere resultater fra litteraturen.
Kursusindhold
Kurset vil indeholde et betydeligt element af statistik, økonometri og simulation. Herunder estimation af modeller og simulation af modeller men også design af dedikerede simulationsmodeller der kan være baseret på rå datainput eller modeloutput. De studerende forventes at tilegne sig teorien og at kunne anvende disse modeller i praksis til at opbygge en øvelsessamling.
Litteraturhenvisninger
Der vil blive udleveret relevant litteratur under kurset i form af relevante artikler og bogkapitler. En hovedreferencen for såvel den teoretiske som den praktiske del af kurset er følgende bog: Rich, J., 2017. Transport Models - from theory to practise, 6th edition
Sidst opdateret
23. februar, 2017