42021 Teknologianalyse

2016/2017

Forbeholdt bachelorstuderende fra Design & Innovation
Kursusinformation
Technology Analysis
Dansk
5
Bachelor
F1A (man 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger samt aktiv deltagelse i case-baserede gruppeøvelser og fremlæggelser i plenum.
13-uger
Ingen eksamen i den ordinære eksamensperiode
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
De studerende udarbejder igennem kursusforløbet, en række gruppeopgaver, som indgår i en formativ evaluering samt helhedsbedømmes.
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
42011 , Gennemførelse af kurset 42011 Produkters brug og design.
Yutaka Yoshinaka , Lyngby Campus, Bygning 372, Tlf. (+45) 4525 6065 , yosh@dtu.dk

42 DTU Management Engineering
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
Kursets mål er at give indsigt og praktiske kompetencer i teknologianalytisk teori og metode, med det formål, at belyse de gensidige formningsprocesser mellem design- og brug. Kurset introducerer og anvender en række supplerende analysetilgang til produkters design og brug, ved udbyggede teorier og værktøjer fra den nye teknologisociologi samt kulturstudier i forhold til forudsætningsfaget 42011. De nye analysetilgange skal være med til at karakterisere, problematisere gennem udforskning, samt analysere, produkter som heterogene artefakter. Kurset kommer ind på det ingeniørfaglige videnskabsteoretiske grundlag for analysetilgangene og deres relevans i teknologianalytiske sammenhænge. Der vil dermed blive behandlet også forholdet mellem kodificerbar hhv. praktisk viden, samt mellem kvalifikationer og kompetencer i ingeniørers arbejde og virke.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Anvende aktør-netværkteorien (ANT) og relevante metoder til at analysere teknologier og produkter.
  • Karakterisere produkter og deres egenskaber som heterogent sammensatte, hybride konstruktioner, gennem en bred produkt- og teknologiforståelse.
  • Identificere og udfolde et produkts hybride dimensioner, i konkrete kontekster, baseret på forståelser om distribueret agens og vidensprocesser forbundet med grænseobjekter.
  • Beskrive strukturering af viden i henhold til fagdiscipliner henholdsvis praksisdomæner.
  • Redegøre for heterogene ingeniørkompetencer, og den rolle, som framing spiller, i en ingeniørdesignmæssige tænkning og praksis.
  • Adressere grundlæggende videnskabsteoriske og erkendelsesmæssige udfordringer forbundet med teknisk videnskab og objekters status heri.
  • Foretage eget empirisk researcharbejde indenfor en række, for design- og brugs- relevante, problemstillinger.
  • Analysere de visioner såvel som grænsedragninger, som har været bestemmende for produkters udformning og anvendelse.
  • Identificere konkrete translationsprocesser, som kan vurderes at have betydning for produktets brug og betydning, samt give muligheder for nytænkning.
  • Anvende den tilegnede viden om analyse og designprocesser som grundlag for en synteseorienteret, kreativ designtilgang.
Kursusindhold
Kurset omfatter en introduktion til aktør-netværksteori (ANT) med vægt på samordning af behov, funktionalitet og betydning. Der sættes fokus på den teknologiske formningsproces: herunder samspillet mellem designvisioner, produktudformning, markedsdannelse, ibrugtagning samt videre tilegnelse. Kurset inddrager eksemplariske studier af design-brugs forhold, den kulturelle og historiske kontekst produkter indgår i og er en del af, og som er med til at konstituere produkters tilblivelse, (gen)anvendelse/​opretholdelse samt evt. afvikling.
Følgende emner indgår i kursets behandling:

• Translationsprocesser, herunder modstillinger, simplificeringer og punctualisering af netværks elementer.
• Forskydning i netværk, herunder netværksdifferentiering gennem reversible black-boxing.
• Produkters script gennem design-inscriptioner og de-scriptioner i brug.
• Grænseobjekter som bindeled og separator for videns- og praksisfelter på tværs af netværk.
• Brugskontekst, brugsprocesser samt brugerkonfigurationer.
• Domesticering og produktliv i ANT-perspektiv.
• Produkters placering i tid, rum og social hverdag.
• Path-dependency og -creation i tidlige designfaser.
• Produkt-markedsforhold (herunder institutioner), som heterogent sammensatte co-konstruktioner.
• Objekter og videnskab i ingeniørarbejde og design.
• Heterogene ingeniørkompetencer.
Litteraturhenvisninger
Kursuskompendier
Bemærkninger
Kurset er en integreret del af 2. semester i civilbachelorstudiet Design & Innovation, og er fagintegreret med 41020 Produktanalyse og re-design.
Kurset er forbeholdt bachelorstuderende fra Design & Innovation.

Kurset undervises på dansk.
Sidst opdateret
31. oktober, 2016