42004 Feasibility-studier af energiprojekter
2016/2017
Overordnede kursusmål
De studerende lærer at udarbejde feasibility-studier for
energiprojekter set fra såvel et samfunds- som et
virksomhedsperspektiv under hensyntagen til økonomiske,
miljømæssige, reguleringsmæssige og finansielle forhold.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive indhold og trin i et feasibility-studie af et
energiprojekt, herunder dets økonomiske, miljømæssige,
reguleringsmæssige og finansielle elementer
- Forklare forskellen mellem samfundsmæssig og virksomhedsmæssig
feasibility i et energiprojekt
- Anvende metoder for projektevaluering til at beregne vigtige
økonomiske og finansielle indikatorer såsom kapitalværdi, intern
rente, tilbagebetalingstid, og debt service coverage ratio af et
konkret energiprojekt
- Bestemme den miljømæssige og lovgivningsmæssige feasibility for
et konkret energiprojekt
- Opsøge og kritisk anvende data fra forskellige kilder
- Vurdere usikkerhed og risici relateret til opnåede feasibility
og bankability resultater ved at lave passende scenarier og
følsomhedsanalyser
- Formulere specifikke anbefalinger til beslutningstagere baseret
på resultater fra et feasibility-studie
- Reflektere over fordele og begrænsninger som en partiel og mere
eller mindre isoleret analyse af et enkelt projekt har i forhold
til en mere omfattende energisystemanalyse
Kursusindhold
Vi behandler principper som den grundlæggende økonomiske
værdiansættelse, investeringsanalyse, levelised costs of energy,
vurdering af miljøpåvirkninger, følsomhed og risikoanalyse, og
finansiering af projekter. I forelæsninger, øvelser og
gruppearbejde lærer de studerende gradvist hvordan man opbygger
værdiansættelsesmodeller og gennemfører feasibility-studier.
Igennem hele kurset arbejder de studerende i grupper på en case fra
den virkelige verden i energibranchen, for hvilket der udarbejdes
en omfattende feasibility rapport. Kurset skal forberede studerende
der er hen imod slutningen af deres Master studier til at kunne
navigere i et professionelt miljø der kræver både ingeniørmæssige
og økonomiske færdigheder, som f.eks. projektledelse.
Bemærkninger
Prioritet gives til studerende på kandidatuddannelsen i bæredygtig
energi
Sidst opdateret
20. april, 2017