Det overordnede mål for kurset er at sætte den studerende i stand til at kunne karakterisere de forskellige overfladeteknologiske processers muligheder og begrænsninger med henblik på at kunne vælge overflader til løsning af komplekse materialeproblemer, der har relation primært til overfladen. Der lægges stor vægt på, at den erhvervede viden er operationelt og kan anvendes tværfagligt. Faget lægger således op til at kunne skabe innovative løsninger baseret på materialeviden.

Det er ligeledes kurset mål, at give de studerende et begrebsapparat, der åbner muligheden for at kunne tilegne sig videnskabeligt litteratur, information vedr. internationale standarder samt forstå og læse patentlitteraturen på området.

Kurset vil således sætte de studerende i stand til, at kunne arbejde målrettet og i faglige netværk med løsning af meget komplekse materiale problemer indenfor mange felter såsom elektronik, mikroteknologi, nanoteknologi, optik, sammenføjning af materialer (svejsning, lodning og bonding), kemisk industri herunder off shore, maskine- og værktøjsindustri, medicoteknologi, rumfart etc. En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

• karakterisere og gruppere overfladeteknologiske processer/​belægninger systematisk
• redegøre for synteseprincipper (fremstillingsprocesser) for de forskellige typer af overfladebehandlingsprocesser baseret på bl.a. elektrokemi, diffusion, polymerkemi og plasma samt forstå overflademodificeringer på nanoscale.
• specificere overfladeteknologiske løsninger på komplekse materialeproblemer.
• tilegne sig kompleks forskningsbaseret viden på specialområder indenfor overfladeteknologien
• læse og forstå internationale standarder med relation til overfladeteknologi.
• læse og forstå patentlitteraturen på området
• læse og vurdere leverandørinformation kritisk
• identificere væsentlige problemstillinger hvad angår interaktioner mellem belægning og basismaterialer (udmattelse, hydrogenskørhed, korrosion etc.)
• gennemføre beregninger vedr. materiale og energiforbrug i forbindelse med deponeringsprocesserne.
• vælge analytiske karakteriseringsmetoder for overflader (EDS, XPS, IR etc.)
• inddrage den i faget erhvervede viden som operationel tværfaglig viden i andre fag såsom fysik, kemi, byggeri, elektronik. medicoteknologi, konstrunktion, design m.fl og derved skabe innovative løsninger.

Gennemgang af følgende procesområder og deres typiske anvendelsesområder indenfor det overfladeteknologiske område: Kemiske/elektrokemiske processer (galvanoteknik), gasfase- og vacuumprocesser (CVD, PVD, ionimplantering), overflademodificering på nano-skalaniveau, termisk sprøjtning, mekanisk plettering, varmmetallisering, emaljering og organiske belægninger, herunder højtemperaturbelægninger. Der vil blive lagt vægt på overfladernes fysiske og teknologiske egenskaber med henblik på at sætte kursisten i stand til at vælge en optimal overfladebehandling – denne viden vil blive relateret til termodynamiske overvejelser. Evaluering af overfladekvalitet vil blive behandlet med reference til internationale standarder. Patentlitteraturen vil blive berørt. Under kurset kan der efter ønske tages problemstillinger op såsom photokatalytiske overflader, Lotuseffekt, fremstilling af CD og DVD-medier, icephobic overflader, biocompabilitet m.fl..
Miljøforhold/​toksikologi vedr. overflader behandles kort som en del af materiale og procesviden.
Proceseksempler: Forkromning og fornikling, fremstilling af metalbelagt plast og keramik, fremstilling af printplader, fremstilling af mikromekaniske komponenter, diamantbelægninger, DVD og CD-produktion, varmforzinkning, anodisering (eloxering), elektrisk skærmning, termisk sprøjtning, organiske belægninger, plasmamodifisering af overflader på nanoscale pulver-, våd- og elektroforeselakering. 31. oktober, 2016