41224 Lineær Bølgedynamik
2016/2017
Overordnede kursusmål
At lære den grundlæggende fysik og matematik til beregning af
lineære regelmæssige og uregelmæssige vandbølger.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Opstille og begrunde de fundamentale ligninger for lineære
vandbølger.
- Beregne og forklare de basale fysiske fænomener indenfor
vandbølger såsom dispersions relationen, hastigheds kinematik,
trykfeltet, partikelbaner, gruppehastighed og energiflux.
- Anvende lineær teori til at bestemme bølgetransformation på
grund af shoaling, refraktion, diffraktion og superposition.
- Anvende teorien for evanescent modes til at bestemme delvis
reflektion/transmission i forbindelse med abrupte
bundændringer.
- Beregne og forklare fænomenet lineær havneresonans
- Beregne og forklare fænomener som involverer lineær bølge-strøm
interaktion
- Redegøre for fysikken i lineære Kelvin bølger genereret af et
sejlende skib
- Anvende bølgespektra og Fourier teknik til at generere og
analysere tidsserier af lineære uregelmæssige bølger
- Anvende Mathematica software til løsning af analytiske og
numeriske problemer
Kursusindhold
Lineær teori for progressive og stående vandbølger. Koncepter som
f.eks. hastighedspotentialet, hastighedsfeltet, trykfeltet,
partikelbaner, bølgeenergi, energiflux og energihastighed.
Fænomener som f.eks. shoaling, refraktion, diffraktion, delvis
reflektion/transmission, superposition og havneresonans. Kelvin
bølger fra sejlende skibe. Lineær bølge-strøm interaktion inklusiv
Doppler effekt og blokering. Bølgespektra og Fourier teknik.
Introduktion til programmet Mathematica.
Bemærkninger
Det forventes at de studerende medbringer en laptop til afvikling
af programmet Mathematica (som kan downloades i forbindelse med
kurset).
Sidst opdateret
31. oktober, 2016