34390 Fremtidens telenet - Performance & Evaluation
2016/2017
Overordnede kursusmål
At beskrive nye tendenser i telenet og introducere
evalueringsmetode og ressourceoptimering på et avanceret niveau.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- forstå, anvende og udvikle metoder til evaluering af avancerede
kommunikations-systemer
- sætte sig ind i en aktuel avanceret problemstilling
- opbygge modeller der kun inddrager væsentlige aspekter ved et
system
- vælge optimale metoder og værktøjer til løsning af et konkret
problem
- vurdere kommercielle værktøjer til problemløsning
- løse et konkret problem ved matematisk modellering og/eller
simulation
- vurdere krav til løsningen baseret på tilgængelige oplysninger
og data
- skrive en rapport/artikel på akademisk niveau
Kursusindhold
Kurset behandler metoder og modeller til evaluering af fremtidige
telekommunikationsnet ved anvendelse af stokastisk modellering og
simulationsværktøjer. Netværkene omfatter mobile og trådløse
systemer (cellulære, satellit), optiske højhastighedsnet, Internet,
intelligente net osv. Det aktuelle kursusindhold vil afhænge af og
omfatte de nyeste problemer, netværk og værktøjer.
Bemærkninger
Efter aftale med underviseren kan civilingeniørstuderende følge
kurset som et specialkursus. Kurset er også åbent for deltagelse af
andre end ph.d-studerende under Åben uddannelsesordning.
Sidst opdateret
02. august, 2016