25307 Fiskeriøkologi og -assessment

2016/2017

Teknologisk Specialisering, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kursusinformation
Fisheries Ecology and Asessment
Engelsk
10
Kandidat
Kurset udbydes under tompladsordningen
F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17)
Campus Lyngby
Forelæsninger, gruppeøvelser, hjemmeopgaver, projektarbejde.
13-uger
F5A, E5A
Skriftlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Skriftlig eksamen og to rapporter. Rapporterne vægter 30% og den skriftlige eksamen 70% af den samlede karakter.
4 timer.
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , ekstern censur
Henrik Gislason , Lyngby Campus, Bygning 201, Tlf. (+45) 3588 3361 , hg@aqua.dtu.dk

25 Institut for Akvatiske Ressourcer
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kurset sigter mod at gøre de studerende fortrolige med de kvantitative modeller og biologiske begreber som ligger til grund for fiskerirådgivning, herunder bestandsmodeller, bæredygtigt fiskeri, og fiskeriets påvirkning af det akvatiske miljø.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Beskrive de vigtigste fiskerier og fiskebestande i danske farvande.
  • Redegøre for indsamling af biologiske data fra fiskeriet, brugen af fiskeotolitter til at bestemme fisks alder, og de usikkerhedsmomenter som knytter sig hertil.
  • Estimere parametrene i von Bertalanffy’s vækstmodel og diskutere de bagved liggende antagelser.
  • Beregne en fiskebestands størrelse og lave korttids- og langtidsprognoser af effekten af ændringer i fiskeritryk og redskabsselektion ved hjælp af aldersbaserede enkeltartsmodeller.
  • Diskutere enkeltartsmodellernes biologiske forudsætninger og redegøre for målsætninger og grænseværdier for bæredygtigt fiskeri.
  • Redegøre for grundlaget for fiskeproduktion i marine økosystemer, beskrive forskellene mellem forskellige flerarts- og økosystemmodeller og beskrive fiskeriets effekt på marine økosystemer.
  • Redegøre for forvaltning af fritids- og lystfiskerier i ferskvand og de kystnære farvande, herunder udsætningsplaner og fredningsbestemmelser.
  • Redegøre for forvaltningen af marine fiskerier og fordele og ulemper ved forskellige forvaltningsredskaber såsom maskevidde og mindstemål, individuelt omsætlige kvoter, lukkede områder og øko-certificering.
  • Læse og kritisk evaluere fiskeribiologisk litteratur.
Kursusindhold
Fiskeriet fjerner årligt mellem 30 og 40% af biomassen af kommercielt udnyttede fisk fra Nordsøen og Danmark er en af de vigtigste fiskerinationer indenfor EU. Kurset vil forklare grundlaget for fiskeriforvaltning, herunder hvordan man bestemmer fiskebestandes størrelse og fastsætter en kvote. Forelæsninger og øvelser vil omhandle fiskeriet globalt, de vigtigste fiskerier og bestande i danske farvande, aldersbestemmelse af fisk, modeller for vækst, dødelighed og rekruttering, bestandsanalyse og fangstforudsigelser, flerartsmodeller, størrelsesbaserede modeller og marine fødekæder, fiskeriets påvirkning af marine økosystemer, fritids - og sportsfiskeriet i ferskvand og langs kysten samt fiskeriforvaltning. Desuden vil der indgå regneøvelser, et projekt om økocertificering af fisk samt et projekt om et selvvalgt fiskerirelevant emne
Litteraturhenvisninger
Jennings, S., Kaiser, M., Reynolds, J.D. 2001. Marine Fisheries Ecology. Blackwell Science.
Kopier af overheads og udvalgte artikler.
Sidst opdateret
17. oktober, 2016