Overordnede kursusmål
At give de studerende en introduktion til marin fysik, et
vidensgrundlag som kan bruges både som basis for mere uddybende
oceanografiske studier og som et bidrag til specialisering i marin
økologi, fiskerividenskab, forvaltning og/eller akvakultur.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Identificere de hovedkomponenter som påvirker havvandets
massefylde, beregne denne og dens dynamiske påvirkning af
havstrømme.
- Vise kendskab til de instrumenter der rutinemæssigt anvendes
til at måle havvandets vigtigste egenskaber.
- Identificere de væsentligste faktorer som påvirker
vandmassedynamik på kontinentalsoklen – indstrømning, vind,
tidevand – og beregne positionen af opblandingsfronter.
- Bruge TS diagrammer til at spore blandingen af vandmasser og
disses associerede bestanddele, f.eks. ilt, næringssalte og
kuldioxid.
- Identificere de fysiske processer som bidrager til
forårsopblomstringen.
- Udvikle og fortolke boksmodeller af gennemstrømningssystemer
som f.eks. estuarier med henblik på at undersøge den resulterende
fordeling af næringssalte og forurenende stoffer.
- Beregne geostrofisk strømning, Ekman pumpeeffekt, og
’upwelling’ af næringsrigt vand samt forklare indvirkningen af
disse fænomener på marin produktivitet.
- Forklare hovedtræk af global havstrømning, koblingen mellem
atmosfære og hav, den termohaline cirkulation og deres påvirkning
af klima.
Kursusindhold
Havvandets fysiske egenskaber.
Oceaniske varmebudgetter.
Strømningsdynamik i relation til massefylde, vind, tidevand, og
bølger.
Sæsonmæssig cyklus i lagdeling og opblanding; forårsopblomstring og
fronter.
Estuarier og delvist lukkede bassiner.
Planetarisk rotation, geostrofi og ’upwelling’ systemer.
Regional oceanografi
Globalt strømningsmønster og klima.
Litteraturhenvisninger
Skriftlige notater & handouts, web-baseret
undervisningsmateriale (Tomczak)
http://www.cmima.csic.es/mirror/mattom/IntroOc/
og
http://www.cmima.csic.es/mirror/mattom/ShelfCoast/
og Stewart
http://oceanworld.tamu.edu/ocean410/ocng410_text_book.htmlSidst opdateret
17. oktober, 2016