23661 Smag på toksikologien! Kemiske stoffer og sundhed
2016/2017
Overordnede kursusmål
Toksikologi er læren om giftstoffer. Formålet med kurset er at give
de studerende en forståelse for, hvordan kemiske stoffer i vores
fødevarer, forbrugerprodukter og miljøet kan skade vores sundhed,
og hvordan dette undersøges.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forstå grundlæggende aspekter af toksikologi
- Beskrive specifikke toksikologiske effekter
- Analysere design af toksikologiske forsøg
- Forstå principper for anvendelse af alternativer til
dyreforsøg, herunder celle- og computerbaserede metoder
- Anvende viden om udvikling af kræft i toksikologiske
vurderinger
- Anvende viden om reproduktionstoksicitet i toksikologiske
vurderinger
- Forstå principper for kemisk risikovurdering
- Syntetisere en kortfattet rapport og en præsentation, der
demonstrerer de ovennævnte læringsmål om et toksikologisk
problem
Kursusindhold
Vores mad, forbrugerprodukter og miljøet indeholder kemiske stoffer
i stort omfang. Er det sundhedsmæssigt trygt, at vi udsættes for de
mange kemiske stoffer, f.eks. i kosttilskud, grillmad eller
kosmetik. Hvordan kan kemiske stoffer skade vores sundhed, og
hvordan undersøger vi det? Bliv klogere på disse og lignende
spørgsmål i dette kursus. Kurset vil gennemgå hvilke typer forsøg
der anvendes: celleforsøg, dyreforsøg, epidemiologiske
undersøgelser og computermodeller baseret på kemiske strukturer. Vi
vil bl.a. komme ind på, hvordan vi undersøger, om et kemisk stof
kan skade vores evne til at få sunde børn eller udvikle kræft.
Kurset vil omfatte interaktive forelæsninger og fremlæggelser af de
studerende. kurset består også af projektarbejde, hvor der arbejdes
med et specifikt toksikologisk problem. Hver gruppe skriver og
fremlægger en rapport.
Sidst opdateret
26. oktober, 2016