23561 Avancerede metoder til kvalitetsanalyse af levnedsmidler og
bio-produkter
2016/2017
Overordnede kursusmål
At opnå “state-of-the-art” viden om nogle instrumentelle,
sensoriske, biokemiske, mikrobiologiske og matematiske metoder til
studie af kvalitets-relaterede forhold i levnedsmidler og andre
bio-produkter.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive mekanismer for dannelse af flygtige
oxidationsprodukter under lagring af udvalgte levnedsmidler eller
andre bio-produkter
- Redegøre for kvantitative og kvalitative forhold ved dynamisk
“head-space” opsamling af flygtige oxidationsprodukter
- Udføre en identifikation af et par flygtige oxidationsprodukter
ved hjælp af gas chromatografi med massespektrometri-detektor
- Forklare princippet bag 2-dimensional gel-elektroforese (2DE)
af proteiner og redegøre for kritiske forhold ved metoden
- Beskrive naturen af 2DE data og skitsere en egnet
data-analyse
- Redegøre for princippet bag lavfelt nuclear-magnetisk resonnans
(NMR) og hvilken information der er i signalerne
- Forklare principperne bag en matematiske behandling af lavfelt
NMR data
- Redegøre for særlige problemstillinger ved nær-infrarød (NIR)
spektrometri og derudfra foretage et velbegrundet valg af
data-analytisk metode
- Beskrive hovedtyper af sensorisk analyse og designe en konkret
sensorisk profilering
- Beskrive princippet for og anvendeligheden af multispektral
billedanalyse
Kursusindhold
Kurset tager sit udgangspunkt i nyere forskningsresultater og
anvendelse af avancerede metoder i forskningen i muskelbaserede
levnedsmidler samt for nogle emners vedkommende også i en række
andre levnedsmidler såsom omega-3 olier, mælk, dressing og
fitnessbar. Der undervises i emner indenfor head-space analyse,
gaschromatografi/massespektrometri, 2-dimensional gelelektroforese
og andre proteinrelaterede metoder, lavfelt NMR-spektrometri,
NIR-spektrometri, multispektral billedanalyse og sensorisk metodik.
Litteraturhenvisninger
Kompendium, elektronisk (tilgængeligt ved kursusstart)
Sidst opdateret
26. oktober, 2016