Overordnede kursusmål
Kurset har som overordnet mål at gøre de studerende fortrolige med
vurdering af affaldssystemer og affaldsbehandlingsteknologier med
hensyn til masse-flow, miljømæssige belastninger/besparelser og
ressourcemæssige omkostninger ud fra et livscyklusperspektiv. Der
skal kunne foretages modellering af affaldssystemer, udføres
usikkerhedsvurderinger og generelle fortolkninger samt udarbejdes
kommunikative sammenfatninger af væsentligste karakteristika ved
udvalgte affaldssystemer
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for behovet for et livscyklusperspektiv på
affaldshåndteringen
- Beskrive fordele og ulemper ved anvendelsen af LCA modeller på
affaldssystemer
- Redegøre for de overordnede principper i beregningen af
miljøpåvirkninger og ressourceforbrug
- Forklare principperne i LCA modellering af affaldsteknologier
(indsamling, sortering, forbrænding, biogas, kompostering,
deponering, genanvendelse, energiudnyttelse)
- Opstille LCA modeller for affaldssystemer og
affaldsteknologier
- Vurdere betydningen af forudsætninger i LCA modellering af
affaldssystemer
- Analysere usikkerheder og begrænsninger i LCA modellering af
affaldssystemer
- Fortolke resultater af LCA modelleringer af komplekse
affaldssystemer
- Sammenfatte i teknisk almene terme fordele og ulemper ved
affaldssystemer ud fra et livscyklusperspektiv
Kursusindhold
Modelmæssig beskrivelse af affaldsmængder, affaldssammensætning,
indsamling, transport, kildesortering, mekanisk sortering,
forbrænding, kompostering, udrådning, deponering, energiudvinding,
genanvendelse og udnyttelse. Gennemgang af LCA principper og
vurderingsmetoder. Introduktion til EASETECH modellen.
Gennemførelse af øvelser i EASETECH. Definition af affaldssystem.
Modellering af affaldssystem. Fortolkning af resultater,
usikkerhedsanalyser, formidling af resultater.
Sidst opdateret
27. oktober, 2016