Overordnede kursusmål
- at opnå kendskab til de geologiske processer der styrer
materialeegenskaber af jord og porøse bjergarter.
- at give den ingeniørstuderende forståelse for fysisk-kemiske
processer i og over grundvandszonen.
- at give den ingeniørstuderende forståelse for fysisk-kemiske
processer i dybere geologiske lag.
-at give ingeniørstuderende en solid forståelse for egenskaber og
anvendelsesområder for de jord- og stenmaterialer, der bruges i
byggesektoren
-at få viden og forståelse for de materialekrav, der stilles til
jord og sten af byggebranchens forskellige sektorer
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- demonstrere en solid forståelse for de geologiske processer,
der styrer fysiske og kemiske materialeegenskaber for sedimenter og
sedimentære bjergarter
- kende til byggesektorens råstofkrav
- analysere et områdes råstofpotentiale med henblik på at opfylde
udvalgte dele af byggesektorens råstofbehov
- anvende geologiske kort til råstofopsporing af
ingeniørgeologiske problemområder
- kende til mikroskopi af sedimenter og sedimentære
bjergarter
- kunne vurdere de tekniske muligheder for at følgende
anvendelsesområder kan få opfyldt råstofbehovet i et konkret
geografisk område i Danmark: cement og beton – vejbyggeri –
teglproduktion
- demonstrere en solid forståelse for de geologiske og
geotekniske processer der har betydning for jords stabilitet i en
bygge- og anlægssammenhæng
- kende til sprækker og dobbeltporøse medier
- kende til afværgeteknikker til forhindring af
skredproblemer
- vurdere jords anvendelsesmuligheder til konkrete opgaver som
indbygning i dæmninger, som membraner, kapillærbrydende lag
m.v.
- have anvendelsesfærdighed i brugen af geologiske modeller og
profiler
- kende til redoxprocesser og sorption i og over
grundvandszonen
Kursusindhold
Jord og stens geologiske baggrund og betydning for
anvendelsesmulighederne. Cementfremstilling, tilslag til beton,
jord og sten i vejbyggeri (slidlag, bærelag/forstærkningslag).
Jordstabiliseringsmetoder, brolægning, facadesten, tegl og keramik.
Porer og sprækker, jords kemiske reaktivitet. Mikroskopi af
sedimenter og sedimentære bjergarter.
Bemærkninger
Geologiske og petrofysiske laboratorieteknikker undervises i kursus
11443
Sidst opdateret
31. oktober, 2016