01418 Introduktion til partielle differentialligninger
2016/2017
Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er at sætte deltagerne i stand til at opstille,
studere og løse partielle differentialligningsproblemer ved brug af
metoder og værktøjer fra den matematiske analyse.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Modellere simple problemstillinger ved brug af partielle
differentialligninger
- Løse diffusionsligningen i simple geometrier
- Løse bølgeligningen i simple geometrier
- Anvende separation af variable til at transformere et partielt
differentialligningsproblem i en simpel geometri til et sæt af
sædvanlige differentialligningsproblemer
- Anvende Fourierrækker til løsning af partielle
differentialligningsproblemer
- Beregne og undersøge numeriske løsninger til partielle
differentialligninsproblemer ved hjælp af matematisk software
- Løse et partielt differentialligningsproblem ved brug af Greens
funktioner
- Anvende karakteristiske kurver til løsning af førsteordens,
lineære differentialligningsproblemer
- Analysere partielle differentialligningsproblemer og uddrage
kvalitativ information om løsningernes opførsel
- Løse Laplaces ligning i simple geometrier
Kursusindhold
Lineære partielle differentialligninger (PDE´s). Bølgeligninger.
Varme- og diffusionsligninger. Laplace og Poisson ligninger.
Kilder. Begyndelses- og randværdiproblemer. Udvikling af løsninger
via ortonormale rækker. Green's funktioner.
Sidst opdateret
31. oktober, 2016