2015/2016

62999 Innovation Pilot

Kurset udbydes som valgkursus i forår 2016 og herefter som et obligatorisk kursus for alle diplomingeniørstuderende på 5.-6. semester fra efterår 2016.

Engelsk titel:

Innovation Pilot

Sprog:

Point( ECTS )

10

Kursustype:

Diplomingeniør
Kurset udbydes under tompladsordningen
 

Skemaplacering:

E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17)
F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17)

Undervisningens placering:

Campus Ballerup

Undervisningsform:

Kurset baseres på interdisciplinært teamsamarbejde om et virksomhedsprojekt.
Interdisciplinært teamsamarbejde kræver at man faktisk arbejder sammen, derfor kræves mindst 80 % fremmøde på kursusgangene for at kunne gå til eksamen.
Undervisningen foregår som en kombination af et e-læringsmodul og workshops.

Kursets varighed:

13-uger

Eksamensplacering:

Aftales med underviser

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Pointspærring:

Anbefalede forudsætninger:

Deltagerbegrænsning:

Minimum 12

Overordnede kursusmål:

Til dig der er interesseret i at arbejde med innovation i virksomheder. Her arbejdes der med virkelige udfordringer stillet til rådighed af virksomhederne som skal kunne løses tværfagligt.

Kurset udvikler dine innovationskompetencer og træner din evne til at arbejde i tværfaglige teams i en innovationproces.
Du lærer at fordybe dig i de faglige udfordringer du møder, at anvende din faglighed i nye kontekster, at dele din viden og praksis fra din faglighed og hvordan man manøvrerer i usikre processer.

Når du er færdig med kurset, kan du tilrettelægge og gennemføre en tværfaglig innovationsproces baseret på og med anvendelse af relevante innovationsmodeller og -metoder.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Anvende relevante innovationsmetoder og redskaber til: Problemidentifikation, idé generering, indsamling og vurdering af kvantitative og kvalitative informationer, prototyping, test og afprøvning af ideer, prototyper og koncepter, overvejelser om endelig implementering i interaktion med virksomhed såvel som kunder og brugere.
  • Redegøre for grundlæggende teori indenfor forretning, organisationsformer, -dynamikker og ledelsesprincipper, relevante innovationsmodeller og -metoder samt demonstrere viden inden for teori og metoder bag interdisciplinært samarbejde.
  • Identificere og medvirke aktivt til at afklare en åben problemstilling gennem anvendelse af flere perspektiver. Dernæst kunne indhente og/eller skabe den viden, som er nødvendig for at løse problemstillingen.
  • Tilpasse problemstilling og proces samt skabe den endelige løsning ved at tage hensyn til den aktuelle virksomheds rammer, ressourcer og forforståelser.
  • Kommunikere en løsning som et innovationsoplæg der inkluderer en dokumenteret prototype samt overvejelser om IP-rettigheder, økonomiske, markedsmæssige, samfundsmæssige, organisatoriske emner og andre eksterne faktorer.
  • Analysere og håndtere usikkerhed og kompleksitet i projektet, herunder dynamikken i interaktionen imellem interessenter, partnere og projektdeltagere, og kunne argumentere for valg og fravalg i projektet.
  • Sætte egne såvel som andres faglighed, præferencer og potentialer i spil i et interdisciplinært projektarbejde. Desuden være i stand til at argumentere for væsentlige beslutninger, sat i relation til både egen og andres fagligheder.
  • Se egen rolle og samarbejdet i teamet i et metaperspektiv, for at forstå hvordan teamet kommunikerer, planlægger, beslutter, løser opgaver, håndterer uenigheder og forholder sig til faglige og personlige forskelle.
  • Beskrive og reflektere over en innovationsproces, egen og andres roller i denne, og relatere dette samt opnåede erfaringer til kursets teori om innovation og interdisciplinært samarbejde.

Kursusindhold:

Du kommer til at arbejde med en problemstilling fra en virksomhed, som kræver en ny løsning, hvor teknologi og teknologiudvikling spiller en central rolle. Kurset er inddelt i to faser:I første fase anvender du kreative metoder til at udfordre virksomhedens problemstilling. Du lærer i både teori og praksis, hvad det vil sige at arbejde på tværs af studieretningerne.

I anden fase kombinerer du og dine medstuderende team-medlemmer jeres fagligheder til at skabe en løsning der giver værdi både for jeres team og virksomheden.

Teorien indlæres primært via et e-læringsmodul således at kursusdagene bruges på at anvende teorien i praksis. Den viden, som du opnår i e-læringsmodulet, indgår i den endelige bedømmelse.

Grundlæggende for forløbet er et forretningsperspektiv på dekomplekse ingeniørproblemer. Der gøres overvejelser om teknologi, design, marked, samfund og økonomi når projektet drives fremad. Entreprenante, innovative og agile metoder matches med traditionel ingeniørudvikling og skaber en effektiv udviklingsproces.

I vil afslutte kurset med et innovationsoplæg og en prototype i ingeniørmæssig kvalitet, der indgår i den endelige karaktergivning. Hvert teammedlem er ansvarlig for beslutninger i hele projektet. Ligeledes vil I reflektere over processen, og hvordan I som team har formået at bringe hinandens kompetencer i spil.

Du skal være klar til at udfordre dig selv og manøvrere i ukendte processer. Du skal være villig til at forstå andre fagligheder og gøre en ekstra indsats for ikke bare at lære fra processen – men også levere på de aftalte leverancer til teamet og virksomheden.

Litteraturhenvisninger:

Undervisningsmaterialet bliver samlet på en e-læringsplatform

Mulighed for GRØN DYST deltagelse:

Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk

Kursusansvarlig:

Sara Grex , Ballerup Campus, Bygning Ballerup , sarg@dtu.dk

Institut:

62 DTU Diplom

Tilmelding:

I CampusNet
Sidst opdateret: 10. marts, 2016