Kompositmaterialer bruges i stigende omfang til design af
avancerede og lette strukturer, så som vindmøllevinger, fly, land
køretøjer, maritime fartøjer samt strukturer til brug i rummet.
Formålet med dette kursus er at give de studerende den nødvendige
baggrund med henblik på at kunne designe og analysere komponenter
og store konstruktioner fremstillet af lette
kompositmaterialer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for og anvende de grundlæggende metoder indenfor
klassisk laminat- og sandwich teori
Redegøre for den generelle sammenhæng mellem snitkræfter,
snitmomenter og spændingsfordelinger for laminat- og sandwich
konstruktionselementer
Benytte bjælke- og pladeteori med standardløsninger til at
beregne udbøjninger af bjælker og plader
Redegøre for tilgængelige konstruktionsmaterialer indenfor
fiberarmerede plastkompositkonstruktioner og disse materialers
egenskaber, fordele og ulemper
Redegøre for strukturelle designmetoder og forstå hvordan
belastninger og randbetingelser påvirker det strukturelle
design
Anvende state-of-art brudkriterier til at beregne svigt i
laminat- og sandwich konstruktionselementer
Anvende design og analyseværktøjer til at dimensionere en
specifik kompositkonstruktion
Evaluere resultater opnået via standard eller egne udviklede
design- og analyseværktøjer imod et forventet respons af
konstruktionen
Modellere og analysere kompositkonstruktioner i ABAQUS eller
tilsvarende finite element software, under statiske last tilfælde
og buling
Kursusindhold:
Kurset vil fokusere på forståelsen af det strukturelle respons og
svigt af kompositkonstruktioner udsat for belastning. Dette vil
opnås ved at give de studerende praktiske og beregningsmæssige
metoder til at analysere og designe disse strukturer. Fokus vil til
dels være på design af vindmøllevinger, men den opnåede viden vil
være relevant for design af andre typer af kompositkonstruktioner.
Kursets indhold er ligeligt fordelt mellem teoretiske metoder til
analyse og den praktiske anvendelse af disse metoder i design.
Følgende teoretiske emner vil blive dækket i løbet kurset:
- Oversigt over komposit videnskab og teknologi (materialer,
produktion, applikationer);
- Mekanik af et lamina (anisotropi, spænding/tøjnings-tensorer,
konstitutive relationer, kinematik);
- Mekanik af laminater (vægt på klassisk laminat teori, andre
teorier i korte træk);
- Bjælke og pladeteori for monolitiske fiberforstærkede
kompositter;
- Bjælke og pladeteori for sandwichkonstruktioner;
- Finite Element Analyse (FEA) af kompositkonstruktioner
(formulering, element teknologi);
- Design og analyse af kompositkonstruktioner
Forståelse og anvendelse af ovenstående emner opnås gennem
praktiske øvelser i design og svigt af komposit og sandwich
komponenter (FEA og programmering i Matlab eller lignende).
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk