De studerende opnår en forståelse for kommunale, regionale og
nationale omstillingsprocesser i retning af en bæredygtig
byudvikling ved brug af bæredygtighedsindikatorer som
evalueringsmetode. Deltagerne opnår indsigt i den fysiske
planlægning på det kommunale, regionale, nationale og
internationale niveau, med særlig vægt på byregionerne, bymiljøet
og den bæredygtige by. Deltagerne skal kunne redegøre for de
væsentligste problemer, tekniske begreber og virkemidler i den
overordnede fysiske planlægning og infrastrukturplanlægningen, samt
interessekonflikter knyttet til planlægning og planlægningens
relationer til de processer som skaber udvikling og forandring i
byerne og byregionerne
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Analyser og diskuter aspekter indenfor bæredytig byudvikling
relateret til kusus litteratur og original reflektion
Vurder og diskuter tekniske, økonomisk såvel som sociael
problematikker ved planlægning for en bæredygtig byudvikling
Udvikle et koncept af bredygtighedsindikatorer til at vurdere
bæredygtigt byudvikling
Analyser et specifikt infrastruktur problem i forbindel med
energi, vand, affald, bygnigner eller transport og dets rolle i en
bæredygtigt byudvikling
Evaluer et specifikt infrastruktur problem ved brug af
bæredygtighedsindikatorer.
Gennemføre et selvstændigt litteraturstudium inden for en given
byplanmæssig problemstilling
Udarbejde en byplanfaglig rapport, der lever op til krav om
dokumentation, kildekritik og selvstændig reflektion
Videreformidle kompliceret byplanfagligt stof til
ikke-professionelle
Kursusindhold:
Kurset fokuserer på væsentlige områder inden for bæredygtig
byplanlægning og effektive løsninger inden for bæredygtig
byudvikling inkluderende energi, transport, vand, affald, reduktion
af klimapåvirkninger samt klimatilpasning.
Over halvdelen af klodens befolkning bor i dag i byer, og i 2050
vil den samlede befolkning være ni milliarder. Derfor bliver
planlæggere nødt til at lære at håndtere de konflikter, der er
knyttet til det urbane miljø såsom: energibehov og
energiproduktion, transportbehov og infrastrukturudvikling,
arealbehov og arealanvendelse
Kurset vil blive understøttet af inviterede gæsteforelæsere og en
række praktiske eksempler på bestræbelserne på at fremme bymæssige
bæredygtighed.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk