Forelæsningerne i projektledelse og projektarbejde. Projektet
kører dels i 13-ugers perioden, hvor der er tid til refleksion
undervejs, og dels i den efterfølgende 3-ugers periode, hvor der er
råderum for intensivt heldags projektarbejde.
Præsentation af projektet de sidste to dage i
3-ugersperioden
Kursets mål er at de studerende:
- får anvendt dele af det teoretiske stof, der er gennemgået i et
passende udvalg af Teknologisk Linjefag på Bachelorlinjen
Produktion og Konstruktion
- får prøvet at løse en praktisk og teoretisk opgave i et team-work
og bliver fortrolig med projektarbejdsformen i en større gruppe
(typisk 5 deltagere)
- får prøvet at løse en større praktisk konstruktionsopgave med
tilhørende præsentation af opgaveløsningen og en tilhørende
skriftlig dokumentation (rapport) både over løsningen, men også
over processen.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Sammensætte en gruppe af deltagere til et større
konstruktionsprojekt
Sætte en velfungerende ramme for projektarbejdet
(projektformulering, samarbejdskontrakt, arbejdsfordeling,
projektledelse) for at sikre en succesfuld gennemførelse
Gennemføre et større konstruktionsprojekt baseret på CDIO –
Conceive, Design, Implement and Operate – i en større projektgruppe
(5 deltagere) med succes.
Anvende teoretisk viden tilegnet i mindst 2 af de Teknologiske
Linjefag på Bachelorlinjen Produktion og Konstruktion til løsning
af en praktisk opgave. Den konkrete faglige progression vil afhænge
af den konkrete projektopgave.
Dokumentere den tekniske løsning af opgaven
Dokumentere selve løsningsprocessen med passende refleksion
over det passerede.
Lave en mundtlig præsentation af de opnåede resultater.
Redegøre for valget af forskellige projektledelsesværktøjer
samt de ledelsesmæssige opgaver i projekter
Deltage i ledelsen af et projektteam
Kursusindhold:
Kursets faglige indhold vil afhænge af det valgte projekt, men det
er et væsentligt element i kurset at træne projektarbejde
(team-work) i større grupper. Dette gøres ved en styret
gruppedannelsesproces, gruppe-opstartsproces med skrivning af
samarbejdskontrakt og initiering af projektopgave.
Der lægges vægt på opgaver med CDIO karakter (Conceive, Design,
Implement and Operate).
Bemærkninger:
Projektgrupperne dannes på anden kursusgang af underviseren efter
input fra deltagerne.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk