Kurset er rettet mod PhD studerende hvis studium omfatter to
overflader i kontakt og i relativ bevægelse (det er tilfældet for
de fleste PhD studerende). Kurset giver den studerende indsigt i
tribologi på nano-plan dvs en mulighed for at kæde makro- og
nanomekanismer sammen indenfor friktion, smøring og slid.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for de nanotribologiske teorier indenfor friktion,
slid og smøring
Anvendelse for nanotribologiske eksperimentelle metoder og
deres begrænsninger
Redegøre for forskellen mellem overfladefysik/kemi og
nanotribologi
Kende state of the art af nanotribologi
Genkende nanotribologiske anvendelser
Anvende nanotribologisk kontaktmekanik
Anvende nanotribologi i sit PhD studium
Anvende den nanotribologiske litteratur
Redegøre for anvendelsmulighederne for nanotribologiske
simuleringsværktøjer
Kursusindhold:
Kurset fokuserer på de basale principper i nanotribologi illustret
med en række praktiske anvendelser. Kursets rygrad er en række
prominente gæsteforelæsere fra det meste ad verdenen. Emner der
bliver berørt er:
Introduktion til nanotribologi med state of the art indenfor
forskningen.
Nanotribologisk kontaktmekanik
Nanotribologiske simuleringsværktøjer såsom Molecular Dynamics.
Et eksempel på eksperimentel metode indenfor nanotribologi: Atomic
Force Microscope
En række anvendelser såsom
Brændstoffers smøreevne
Polymer friktion
Micro/nano processering
Kursusindholdet er dynamisk forstået således at det hvert år
opdateres med den nyeste forskning. Samtidigt inviteres de mest
prominente forskere indenfor området til at forelæse.
Bemærkninger:
Kursusmaterialet består af ca 30 artikler som dækker kursets emner.
Disse forudsættes læst inden kursusstart. Arbejdsbelastningen er ca
1 uge.