2015/2016

41084 Biomimetik og bio-inspireret design (BID)

Engelsk titel:

Biomimetics and bio-inspired design (BID)

Sprog:

Point( ECTS )

5

Kursustype:

Kandidat
 

Skemaplacering:

Januar

Undervisningens placering:

Campus Lyngby

Undervisningsform:

Kombination af forelæsninger, øvelser, ekskursion samt projektarbejde

Kursets varighed:

3-uger

Evalueringsform:

Bedømmelsesform:

Anbefalede forudsætninger:

,

Deltagerbegrænsning:

Minimum 5

Overordnede kursusmål:

Målet er at få indsigt i og erfaring i brug af metoderne biomimetik og bio-inspireret design (BID) – om hvordan man søger efter løsninger i naturen og bruger dem aktivt som inspiration ved udvikling, design og konstruktion af produkter.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • formulere et brugerønske som et funktionelt behov
  • søge efter biologiske løsninger, herunder formulere det funktionelle behov i biologiske termer
  • anvende biologiske søgemaskiner, fx asknature.org og Biosis
  • søge i biologisk litteratur (bøger og videnskabelige artikler) gerne på DTU's og Københavns Universitetsbiblioteker
  • have kendskab til biologiske videnskilder og deres systematik
  • formulere biologiske fænomener som tekniske løsningsprincipper ved at formulere såkaldte biokort
  • udarbejde et løsningsrum på konceptniveau ud fra den biologiske inspiration
  • udnytte viden om biologiske fænomener til at konstruere tekniske løsninger
  • validere biologisk inspirerede tekniske løsninger empirisk
  • beskrive problemstillinger der er ved design med inspiration i naturen
  • kommunikere arbejdsmetode og resultater i både populær og videnskabelig form

Kursusindhold:

Kurset sigter grundlæggende mod at opbygge et kendskab til biologien så den kan anvendes aktivt i teknisk udviklingsarbejde, samt opbygge en forståelse af biomimetik som udviklingsmetode herunder forstå de muligheder og udfordringer der er, når man skal designe med inspiration i naturen. Kurset indeholder, udover en introduktion til BID, et 3 fase projekt-forløb:

1. Søgning: en biologisk litteratursøgning og litteraturstudium for et udvalgt funktionelt behovsområde,
2. Fortolkning: en identifikation af relevante biologiske analogier og principper samt oversættelse til tekniske principper samt endelig
3. Design/​konstruktion/​validering: skitsering og udvikling af nye løsninger samt validering gennem praktiske forsøg.

Eksempler på funktionelle behovsområder:
- fødevareopbevaring (behov for nye konserveringsteknikker), f.eks. edderkoppens bedøvelse af ofre, musens forrådssamling, …
- lydløs aerodynamik (behov for lydløse vindmøller, ventilatorer, ..), f.eks. uglers lydløse flugt
- nattesyn (behov for orientering i mørke), f.eks. insektsyn, kattesyn, uglers hørelse, hajers stereolugtesans, flagermuse-sonar,…
- navigering (behov for geografisk orientering) f.eks. gødningsbiller & polarisering, migrerende fugle og sommerfugle,…
- renligholdelse (behov for at undgå at skidt fæstner sig) f.eks. lotusblomstens hydrofobe overflade, fuglefjers vand og smudsafvisning,…

Mulighed for GRØN DYST deltagelse:

Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk

Kursusansvarlig:

Torben Anker Lenau , Lyngby Campus, Bygning 426, Tlf. (+45) 4525 4811 , lenau@mek.dtu.dk

Institut:

41 Institut for Mekanisk Teknologi

Tilmelding:

I CampusNet
Sidst opdateret: 28. april, 2015