Kurset sigter på at give en bred indføring i moderne
sensoranvendelser af optik og fotonik indenfor forskellige
fagdiscipliner.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forklare moderne optiske sensorers anvendelse og berøring med
forskellige traditionelle fagdiscipliner som instrumentering, kemi,
optisk kommunikation, konstruktion
Beskrive fysikken bag forskellige optiske sensorer, der
benyttes til måling af vindhastigheder, kemiske stoffer, LED
teknologi, optisk fiberteknologi samt optisk kommunikation
Diskutere LED karakterisering, infrarøde sensorer samt
anvendelser af optiske sensorer og optiske fibre
Anvende matematiske og fysiske metoder til analyse og
karakterisering af optiske sensorer og fibre
Vurdere optiske sensorer og fibres fordele og ulemper i
forskellige måleapplikationer
Designe, fabrikere og karakterisere en optisk fiber
Skrive et Bragg gitter i en optisk fiber og anvende det til
måling af temperatur, fugt og stress i materialer
Designe, fabrikere og karakterisere en fluorescens baseret
fiber-optisk glucose biosensor
Kursusindhold:
Kurset omhandler en række optiske sensorer og deres anvendelser
indenfor vindmølleoptimering, belysning, midinfrarød spektroskopi
og processtyring/optimering. Fremstilling af optiske fibre og
deres benyttelse som sensorer til måling af kemiske stoffer,
fysiske parametre, konstruktion samt indenfor optisk kommunikation.
Den studerende bibringes teoretisk såvel praktisk viden om emnerne
via forelæsninger, øvelser, samt laboratorie- og feltforsøg.
I en del af kurset vil der blive arbejdet med plastik fiber-optiske
sensorer og deres anvendelser indenfor måling af fugt, temperatur,
stress og koncentration af biomolekyler. De studerende skal lære at
designe, fabrikere og karakterisere plastisk optiske fibre og
skrive såkaldte Bragg gitre i dem, som er et optisk spejl der kun
reflekterer en enkelt farve af lyset, hvor farven afhænger af
fiberens omgivelser. Specifikke forsøgsserier vil blive gennemført
inden for måling af fugtighed i beton og in-vitro måling af glucose
koncentration. Den studerende bibringes teoretisk såvel praktisk
viden om emnerne via forelæsninger, øvelser, samt laboratorie- og
feltforsøg.
Litteraturhenvisninger:
Udleverede noter
Bemærkninger:
Dette kursus retter sig specielt mod studerende der har en baggrund
svarende til de første 3 semestre på et af DTUs Bachelorprogrammer,
men det er ikke et krav.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk