Kursets overordnede mål er at introducere nye studerende til
uddannelsens indhold og struktur, samt tydeliggøre den studerendes
ansvar for egen læring.
De studerende gøres fortrolig med anvendelsen af udstyr til
monitorering af forskellige anatomiske og fysiologiske signaler
(EMG, EKG og ultralyd). Der sættes fokus på specificering af
målemetode, opstilling og data opsamling.
De studerende motiveres til at forholde sig analytiske og
resultatsøgende, gennem udvikling og implementering af forskellige
Matlab programmer i relation til den opsamlede data. De studerendes
programmeringsfærdigheder udvikles løbende gennem mindre projekter,
hvor der sættes fokus på at levere optimeret og profilleret
programmel til data behandling og visualisering.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forklare muskel (EMG) og hjerte (EKG) signalers oprindelse
Forklare principper bag måling, opsamling og behandling af EMG,
EKG og ultralyd signaler
Sammensætte, forbinde og indstille medicoteknisk
instrumentering til opsamling af EMG, EKG og ultralyd signaler
Forklare og anvende Matlab sprogets syntaks, teminologi og
programmeringsmiljø
Forklare og anvende Matlab sprogets datatyper og strukturelle
komponenter
Skrive Matlab programmer, organisere disse i scripts og
funktioner og anvende metoder og værktøjer til optimering af
algoritmers tids- og ressourceforbrug
Løse programmeringsopgaver i trin med kort problembeskrivelse
med entydig og præcis information, inden for kendt problemsfære og
med kendte, simple værktøjer
Gennemføre programmeringsopgaver og bruge instrumenter og
værktøjer selvstændigt med få fejl inden for både måleteknisk
arbejde og programmering
Forstå andres forventninger til dig, herunder tolerance,
empati, forpligtigelse, indsats, engagement og vilje til
konfliktløsning
Forstå dine forventninger til dig selv, herunder ærlighed,
retfærdighed, selvværd, selvtillid og selvledelse
Arbejde selvstændigt og i teams og planlægge opgavefordeling,
tidsplaner og afleveringer
Udarbejde mundtlige fremlæggelser og skriftlig dokumentation på
dansk, som er struktureret i henhold til formål og kontekst og med
korrekt grammatik og tegnsætning
Kursusindhold:
Studieintroduktion:
DTU’s IT systemer, uddannelsens anbefalede kursusplan, udarbejdelse
af personlige studieplaner.
Måleteknik:
Muskel- og hjertesignalers oprindelse, overfladeelektroders design
og montage, unipolær- og differensforstærkning, høj- og lavpas
filtrering, analog-til-digitalkonvertering, simple
signalbehandlingsmetoder for EMG og EKG signaler.
Programmering i Matlab:
Skalar, vektor og matrix variable, strenge, operationer på
variable, input/output, logiske og konditionelle sætninger, løkke
og vektor-strukturer, scripts og funktioner, plotning, optimering
og profilering, kommentering og dokumentation af software.
Bemærkninger:
Dette kursus er tilrettelagt for studerende på 1. semester. Den
studerende skal medbringe en bærbar computer, hvorpå der kan
installeres Matlab. Hentning af Matlab på DTUs software server
kræver login til CampusNet.