At give deltagerne indsigt i teorier og metoder til beregning af
lydfelter, samt at sætte dem i stand til at vurdere hvilken metode
der vil være den mest hensigtsmæssige for at løse et givet akustisk
problem. At introducere avanceret akustisk måleteknik.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Anvende firpolparameter-modellen til beregning af
lydtransmission i et system af koblede rør
Fortolke lydfeltet i et rør, udlede Greens funktion og forklare
de bølgeudbredelsesfænomener som forekommer
Fortolke lydfeltet i et rum og udlede Green's funktion i et
rum; beskrive og forklare de relevante akustiske processer for
foregår.
Beskrive og forklare den statistiske model for lydfeltet i et
rum, og hvordan den gør det muligt at forudsige de akustiske
egenskaber i rummet
Analysere og fortolke lydens hendøen i et rum, baseret på enten
statistisk eller modal rumakustiske teori
Redegøre for anvendeligheden og begrænsningerne af
energibetragtninger i akustikken, aktive og reaktive lydfelter og
måling af lydintensitet
Beskrive metoden til måling af lydintesitet baseret på to
mikrofoner og redegøre for dens vigtigste begrænsninger
Udlede og fortolke energibevarelsessætningen
Redegøre for udstrålingen fra punktkilder og for hvordan
kohærente kilder påvirker hinanden
Beskrive og fortolke udtrykket for lydfeltet fremkaldt af en
generel sfærisk kilde
Udlede og fortolke et udtryk for lydfeltet frembragt af en plan
kilde, både i det rummet og i bølgetalsdomænet
Redegøre for den grundlæggende teori for udendørs
lydudbredelse
Kursusindhold:
Lydudbredelse i rør og kanaler (plane bølger og bølger af højere
orden). Firpolparametre for koblede rør; lyddæmperes virkemåde.
Bølgeteoretisk og statistisk rumakustik. Måletekniske anvendelser
af efterklangsrum. Måling af akustisk effekt og intensitet.
Introduktion til aktiv støjdæmpning. Numerisk akustik (finite
element og boundary element). Lydudstråling fra punktkilder samt
plane, cylindriske og sfæriske kilder. Spredning af lyd fra faste
legemer. Introduktion til akustisk holografi og
"beamforming". Modeller for udendørs lydudbredelse.
Bemærkninger:
Kurset danner en naturlig introduktion til eksamensprojekter.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk