F2A, Raporten fra teamet afleveres på
eksamensdagen for F2-A senest kl. 17.00.
Evalueringsform:
Hjælpemidler:
Bedømmelsesform:
Tidligere kursus:
31830 og 50220
Pointspærring:
Anbefalede forudsætninger:
,
Deltagerbegrænsning:
Maksimum: 20
Overordnede kursusmål:
At gøre de studerende i stand til, selvstændigt, at løse en
kompleks instrumenteringsopgave ud fra et AeroSpace designoplæg
eller måleprincip. Typiske designparametre er stringente krav til
kvalitet, præcision, levetid, robusthed, internationale normer og
evt. specifikke krav om hensyn til omgivelserne. Ud fra dette
design- og analysearbejde realiseres dele af instrumentet i
laboratoriet, således at instrumentkonceptet kan verificeres.
Sigtet er, at de studerende kan udnytte erfaringerne fra kurset
inden for luft- og rumfart, robot- og medikoteknik samt militære og
andre højkvalitets instrumenteringssystemer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
designe et instrumenteringssystem til rumbrug
udlede designdrivere fra et sæt af komplekse krav og
forudsætninger
udlede designspecifikation fra missionskrav og drivere
analysere og rangordne forskellige designs mht. PA
aspekter
analysere og rangordne forskellige designs mht. QA
aspekter
vurdere et instrumentdesign mht kritiske designparametre
analysere og kvantificere det opnåede designs ydeevne
optimere instrumentdesignet mht. robusthed og autonomi
optimere instrumentets struktur og komponentvalg mht. operation
under rumforhold
optimere et design for robusthed i forhold til opsendelse og
operation i rummet
designe en test og verifikationsstrategi for det valgte
design.
Kursusindhold:
Kurset består af en teoretisk del, hvor principper, metoder,
normer, systemkrav og verifikationsmetoder for aerospace udstyr
o.l. gennemgås, samt af en praktisk del, hvor de studerende i hold
danner et "ingeniørteam", der skal løse en praktisk
opgave.
Da opgaverne stammer fra afdelingens løbende satellitprojekter er
det hensigten, at de studerende igennem deres arbejde skal løse
problemer eller udvikle metoder, som senere kan finde anvendelse på
satellitter.
Da et ingeniørteam både skal løse opgavespecifikke problemer og
bevare systemoverblikket, indeholder den teoretiske del dels en
grundig indføring i aspekter af system-engineering, dels en
specifik gennemgang af generelle designdrivere såsom termisk design
og kontrol, chok og vibration, EMC, ioniserende stråling og kemiske
påvirkninger; men hovedvægten lægges på instrumenttekniske
designdrivere, som udover de direkte elektriske og fysiske
interface specifikationer, omhandler effekt- og massestyring,
redundans, autonomi og fejltolerans.
Da de metoder og normer samt den arbejdsform, der behandles og
anvendes, er generelle for højtydende systemer, giver kurset ikke
blot kompetence inden for aerospace, men også for andre højtydende
instrumenteringssystemer, f.eks. indenfor medikoteknik.
Bemærkninger:
Ved undervisningens start, bliver de studerende præsenteret for
temaet for årets opgave. De studerende deles derefter i teams, der
tilsammen skal løse opgaven, dvs. et vist overlap mellem teamene
vil være ønskeligt. Tilknytningen til et team vil typisk være
baseret på oplæg, personlige præferencer og erfaring samt tidligere
uddannelse.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk