At introducere den studerende til teorier, analysemetoder og
signalbehandlingsalgoritmer for signaler defineret i kontinuert tid
og i diskret tid. Disse signaler er essentielle i relation til
kommunikationssystemer, elektroniske produkter og
informationsteknologiske systemer, herunder telemålingssystemer.
Endvidere trænes brugen af programmeringssproget Matlab.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
definere og analysere lineære systemer
kategorisere periodiske og aperiodiske signaler i kontinuert
tid og i diskret tid
bestemme Fourier spektre af periodiske og aperiodiske signaler
i kontinuert og diskret tid
anvende regnereglerne for Fourier Transformationerne
anvende beregningseffektive algoritmer til transformation
mellem tids- og frekvensdomænet
vurdere aliasing og vælge samplingfrekvens under hensyn
hertil
udføre grundlæggende former for signalbehandling, fx
filtrering, korrelation, modulation
udnytte sammenhængen mellem de forskellige Fourier
transformationer i forbindelse med sampling og
signalgentagelse
anvende en række metoder til estimation af effektspektre
definere stokastiske signaler og deres spektre
definere og anvende grundlæggende modulationsformer for
signaler i kontinuert og diskret tid
anvende Matlab til system- og signalanalyse samt
signalbehandling.
Kursusindhold:
Dette kursus drejer sig om lineære systemer og signaler i
kontinuert tid og diskret tid: linearitet, impuls- og frekvenssvar,
Fourierrækker, Fourier Transformation, Diskret Fourier
Transformation, Diskret Tid Fourier Transformation, FFT, effekt
spektre, Nyquist sampling frekvens, aliasing, stokastiske signaler,
modulation, Matlab.
Litteraturhenvisninger:
"Selected Chapters from Concepts in Systems and Signals",
Pearson, ISBN 978-1-78399-685-8
(baseret på John D. Sherrick, "Concepts in Systems and
Signals", 2. udgave).