At udvide deltagerens forståelse for løsning af teknisk kemiske og
biokemiske problemstillinger gennem delvis selvtilrettelagte
øvelser og beregninger. Kurset er et velegnet indgangskursus til
videre studier indenfor kemiteknisk og bioteknologisk
procesteknik.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Gennemføre udvalgte øvelser i halvteknisk målestok, (herunder
dokumentere forståelse for hvordan man opfører sig i
laboratoriet)
Fortolke og vurdere måleserier
Foretage tekniske beregninger på grundlag af de gennemførte
øvelser.
Sammenligne eksperimentelle resultater med teoretiske
beregninger.
Udvise ansvarlig adfærd i laboratoriet.
Beskrive de gennemførte øvelser i udførlige og overskuelige
rapporter.
Planlægge eksperimenter.
Identificere fejlkilder.
Kursusindhold:
Kurset indeholder forskellige øvelser, hvoraf typisk 3 gennemføres.
Eksempler på nuværende øvelser er: 1) Frysepunktssænkning 2)
Reologisk karakterisering af strukturerede materialer 3) Regulering
af destillationskolonne 4) Fremstilling af pulverkaffe 5)
Fremstilling af pektin 6) Fremstilling af øl urt 7) Fremstilling af
rent vand 8) Fremstilling af kartoffelprotein 9) Flervariabel
regulering 10) Pelletering 11) Suspensions- og
emulsionspolymerisation 12) Protein separation 13)
Afsvovling.
Bemærkninger:
Kurset er et fælles kursus fra Institut for Kemiteknik (Lyngy/Risø)
og FOOD-DTU. I kurset skal hvert hold gennemføre 3 øvelser á 4-6
dages varighed inklusive rapportudarbejdelse. Øvelserne gennemføres
på ovenstående institutter.