Kurset foregår primært ved forelæsninger og gruppearbejde
tilknyttet forelæsningerne. Nogloe få laboratorie opgaver er
inkludret i løbet af semestret. Mundtlig eksamen
At give deltagerne fundamentale kompetencer inden for kemiske og
biokemiske analyser og det apparatur der bruges til disse analyser.
Kurset kan give grundlag for at lede såvel kemiske som biokemiske
laboratorier. Kurset giver kompetencer i analyseteknologier,
instrumentkendskab, kvalitetssikring, anvendelse af teknologier og
deltagelse i forsknings- og rutine opgaver.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive principperne for kemisk analyse med en række
instrumentelle teknikker: HPLC, GC, MS, FIA og AAS
Beskrive de væsentligste dele af MS instrumenter.
Beslutte, ud fra en liste af molekyler, hvilken metode der
egner sig bedst til identification og analyse af molekylerne
Identificere hvilken type prøver, som kan anvendes til analyse
med givne instrumenter
Opregne fordele og ulemper ved analysemetoderne (LC, GC, MS og
biosensorer)
Udvælge en prøveforberedelsesmetode, som kræves til en
analytisk målemetode for en given blanding og for et givet
instrument.
Beskrive principperne for separation med kolonner til
HPLC.
Beskrive principperne for adskillelse med elektroforese
(SDS-PAGE, IEF, 2D-PAGE) og elektroosmose
(kapillarelektroforese)
Udføre enkle test med statistik, som kan bruges til validering
og til kvalitetssikring.
Beskrive principperne for separation ved "Size Exclusion
Chromatography" (SEC) og hvordan forskellige detektorer og
kalibreringer kan anvendes til polymer analyse
Kursusindhold:
Stort set alle kemikere, biokemikere og mikrobiologer arbejder med
forskellige analytiske opgaver i forbindelse med produktion,
kvalitetskontrol og forskning. Mange vigtige samfundsmæssige
beslutninger bliver truffet på grundlag af analytiske resultater.
Eksempelvis kan nævnes miljøfremmede stoffer i fødevarer,
drikkevand, spildevand, og luft, kvalitet af medicin,
næringsstoffer i fødevarer ligesom retsmedicinsk kemi,
procesovervågning og olieefterforskning udgør andre af de områder,
hvor kemiske og biokemiske analyser er vigtige.
Kurset indeholder ekstraktions teknikker, prøveforberedelse
(fast-fase ekstraktion, SPE), spektrometriske og og automatiske
teknikker. Specielt gennemgås kromatografiske separationsteknikker
som gaskromatografi (GC) og HPLC (normal og omvendt fase,
ionbytnings-, størrelses- og imunoaffinitetskromatografi) og disses
kombination med forskellige detektionsteknikker som
massespektrometri (LC-MS), foto diodearray detektion,
elektrokemiske, lyssprednings teknikker. Også måling med andre
spektrometriske metoder og måling med biosensorer har stor
udbredelse. Idet helt nye teknikker i nano-skala til analyse med
Lab-on-a-chip er under udvikling, og vil komme til at udgøre
fremtidens transportable analyselaboratorium, vil de også blive
omtalt på kurset.
Uorganisk kemi:
Elektrokemi (ISE, coulometri og stripping analyser) som optiske
metoder (turbidimetri, ICP-AES og ICP-MS). Uorganiske anv. af
kromatografi (ionbytnings- og ionchromatografi). Automatiske
metoder.
Organisk kemi:
Metoder til separation og karakterisering af organiske molekyler,
herunder også karakterisering a polymerer.
Litteraturhenvisninger:
Daniel C. Harris, Quantitative Chemical Analysis, 8th ed., ISBN-10
1-4292-1815-0