2015/2016

13548 Intelligente transportsystemer (ITS) og projektvurdering

Engelsk titel:

Intelligent Transport Systems (ITS) and project appraisal

Sprog:

Point( ECTS )

10

Kursustype:

Diplomingeniør
Kurset udbydes under tompladsordningen
 

Skemaplacering:

F5B (ons 13-17) og Juni

Undervisningens placering:

Campus Lyngby

Undervisningsform:

Forelæsninger samt løbende øvelser og et større projektarbejde.

Kursets varighed:

13-uger + 3-uger

Eksamensplacering:

Aftales med underviser

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Pointspærring:

Overordnede kursusmål:

Kurset giver deltagerne et overblik over teknologier og metoder der benyttes inden for intelligente transportsystemer (ITS). De studerende sættes i stand til at kunne forstå betydningen af ITS og benytte ITS-teknologier til at opnå en effektiv udnyttelse af infrastrukturen for både kollektiv og individuel transport. Derudover gives de studerende en teoretisk såvel som praktisk forståelse af avancerede samfundsøkonomiske analyser af transport-infrastrukturprojekter. Gennem kursets hovedprojekt skal de studerende designe, modellere og opbygge en ITS-løsning for en given transportinfrastruktur og via en beslutningsstøttemodel kunne udarbejde en samfundsøkonomisk vurdering af det foreslåede projekt.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Kende til hvordan ITS kan bidrage til design og kontrol af transportsystemer
  • Forstå funktioner og anvendelse af ITS-teknologi indenfor sensorer, positionering, kommunikation, IT og databehandling
  • Forstå hvordan ITS-løsninger kan medvirke til løsning af trafikale problemstillinger samt forbedre allerede eksisterende transportsystemer inden for såvel kollektiv som individuel transport på vej – herunder ITS til brugerinformation og forbedret fremkommelighed
  • Anvende ITS-løsninger og opstille overordnede rammer for den anvendte teknologi
  • Forstå og beskrive brugen af samfundsøkonomiske analyser af transportinfrastrukturprojekter
  • Anvende basale principper fra den samfundsøkonomiske analyse ved hjælp af en cost-benefit analyse anvendt inden for transportinfrastrukturprojekter
  • Analysere de forskellige parameterværdier og variable, der benyttes inden for samfundsøkonomiske analyser af transportinfrastrukturprojekter
  • Analysere det tilgængelige datamateriale både ud fra en kvalitativ såvel som en kvantitativ tilgang og konstruere en samfundsøkonomisk analyse
  • Vurdere den samfundsøkonomiske analyseform samt løsningsmetode
  • Analysere og konstruere et mindre ITS-projekt for kollektiv og/eller individuel trafik og herunder beskrive behovet for - samt indsamle og udvælge - relevante data
  • Vurdere fordele/ulemper ved den valgte ITS-løsning og -teknologi samt reflektere over de samfundsmæssige, økonomiske og driftsmæssige aspekter herved

Kursusindhold:

Kurset giver de studerende en introduktion til følgende emner inden for ITS; teknologier benyttet inden for ITS herunder positionering, sensorer, kommunikation, IT og databehandling. Herudover diskuteres hvorledes ITS-systemer er indrettet herunder systemernes arkitektur og disciplinen ”systems engineering” bliver introduceret. ITS for vejtrafik behandles herunder styringsalgoritmer, variable tavler, motorvejssystemer, ITS ved anlægsarbejder og trafikinformationsservicer. Endvidere introduceres ITS inden for kollektive transportsystemer mhp. forbedring af fremkommelighed og kundeinformation.

Dernæst omhandler kurset den basale teori samt metodegrundlag m.h.t. samfundsøkonomisk vurdering af transportinfrastrukturprojekter. Hovedformålet vil være at den studerende vil kunne anvende cost-benefit analyser (CBA) og multi-kriterie analyser (MCDA) på et specifikt transportrelateret problemområde. Den studerende vil i denne sammenhæng blive introduceret til samfundsøkonomiske vurderinger ved hjælp af en række softwareværktøjer, bl.a. det danske Transportministeriums Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse (TERESA).

I kursets sidste fase (3 ugers perioden i juni) udarbejdes et mindre ITS-projekt i en ”Smart Cities” kontekst, hvor det valgte projekt specificeres, planlægges og designes (konceptuelt). Herefter indsamles og udvælges relevante data til brug ved opbygning af prototypetest. Prototypen opbygges og afprøves. Endelig vurderes de samfundsøkonomiske konsekvenser af det foreslåede projekt.

Mulighed for GRØN DYST deltagelse:

Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk

Kursusansvarlig:

Allan Larsen , Lyngby Campus, Bygning 115, Tlf. (+45) 4525 1502 , alar@dtu.dk

Institut:

13 Institut for Transport

Tilmelding:

I CampusNet
Sidst opdateret: 06. maj, 2015