Formålet med kurset er at give de studerende principper og metoder
til bæredygtighedsvurdering af transportsystemer, planer og
politikker. Kurset introducerer til begrebet bæredygtighed og
anvendelsen af indikatorer som centrale informationsværktøjer i
forbindelse med transport analyse, -politik og - planlægning, og
tillige forskellige evaluerings-og planlægningsværktøjer til
diverse anvendelser. ”Bæredygtig udvikling” opstilles som en
overordnet ramme for at beskrive, vurdere, planlægge og styre
transporten og dens påvirkning af miljø, samfund og økonomi og der
arbejdes med forskellige vurderingsværtøjers relevans i en
bæredygtighedssammenhæng. Der lægges stor vægt på Indikatorer og
deres anvendelse og rolle i planlægnings og beslutningsprocesser
for mere bæredygtig transport på lokalt og internationalt plan, og
som led i performance management på projekt og systemniveau. De
studerende lærer også at identificere, beskrive og vurdere
forskellige specifikke transport effekter der har relevans for
bæredygtighed såsom ulykker, emissioner, ressourceforbrug og
mobilitet med støtte i effektmodeller. Geografiske
informationssystemer (GIS) software anvendes til at vurdere og
evaluere effekter af transportløsninger og tiltag, og at formidle
resultaterne heraf.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive de centrale begreber om bæredygtig udvikling og
bæredygtighed som en del af et bredere historisk perspektiv og som
fremtidsvision
Forklare centrale dimensioner, principper, kriterier og
effekter forbundet med bæredygtig udvikling
Identificere og beskrive de positive og negative effekter af
transportsystemer og trafik i forhold til mål og kriterier for
bæredygtig udvikling, og anvende disse til vurdere
transportsystemer og -planer
Identificere og beskrive forskellige typer af indikatorer og
performancemål, der skal anvendes i bæredygtig transport vurdering,
overvågning og evaluering, og styrker og svagheder herved
Designe og rapportere indikatorer ved hjælp af tilgængelige
data
Foretage analyser af udvalgte kvantificerbare virkninger og
vurdere en transport case ved brug af GIS -baseret software
Anvende en kompleks beslutningsstøtteteknik (f.eks. AHP eller
lignende ) til en vurdere og analysere en transport case baseret på
bæredygtighedskriterier
Foreslå og vurdere foranstaltninger / initiativer, der kan
bidrage til at mindske de negative virkninger af transport
Skelne mellem eksisterende procedurer (såsom CBA , MCDA , EIA ,
SEA) , og hvordan de finder anvendelse på forskellige planlægnings
niveauer og applikationer (f.eks. strategisk versus projekt
niveau)
Syntetisere og give en kritisk vurdering af foranstaltninger,
planer eller politikker med hensyn til bæredygtigheds påvirkninger,
kriterier og principper
Kommunikere og vurdere eget arbejde og andres arbejde og
forholde sig kritisk til opnåede resultater
Kursusindhold:
Hvordan begrebet bæredygtighed kan operationaliseres og omdannes
til strategiske indikatorer for transportplanlægning.
Identifikation og udvælgelse af indikatorer. Kommunikation til
beslutningstagere ved hjælp af indikatorer. Evalueringsværktøjer
for bæredygtighed på transportområdet. Identifikation og beregning
af effekter såsom ulykker, emissioner, barrierer og
ressourceforbrug, bla med anvendelse af GIS -baseret software.
Miljøkonsekvensvurdering på projekt og strategisk niveau (VVM;
SMV). Introduktion til multi- kriterierne beslutningsstøtte og
transport governance. Besøg hos myndighed med bæredygtighed / miljø
vurderings opgaver i forhold til transport. Gæsteforelæsning om
bæredygtig transportplanlægning. Skrivning af opgaverapporter;
præsentation af poster med beregninger og resultater.
Litteraturhenvisninger:
Lærebog i bæredygtig transportvurdering, software manualer,
videnskabelig og policy litteratur om bæredygtig udvikling,
transportsystemer, indikatorer og vurderingsmetoder.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk