Formålet med kurset er at give de studerende det nødvendig kendskab
og værktøjer til at identificere, fortolke og analysere mikrobielle
populationer og mikrobielle processer i tekniske systemer og
miljøer samt i mennekepåvirkede naturlige miljøer.Mikrobers
aktivitet efter påvirkning af
Effekten
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive, identificere og nævne de væsentligste karakteristika
for de større grupper indenfor archea og bacteria
Nævne væsentlige biokemiske kredsløb og identificere de
reaktioner, der er katalyseret mikrobielt
Nævne, forklare og beskrive de centrale metaboliske og
respiratoriske omsætningsveje indenfor archea og bacteria
Anvende termodynamiske ligevægtsudtryk til at estimere
gennemførligheden af forskellige biokemiske reaktioner
Identificere, anvende og fortolke basale biokinetiske udtryk
for mikrobiel vækst og samspil
Illustrere og forudsige, hvordan forskellige mikrobielle
processer er styret af miljøparametre
Beskrive, identificere, nævne og skitsere nøgleprocesser og
forhold, som styrer mikroorganismers opførsel på overflader, med
hovedvægt på biofilm
Beskrive og skelne mellem de forskellige ikke-cellulære
livsformer (virus, plasmider, prioner etc.) og de mekanismer, som
understøtter og overfører dem mellem organismer i mikrobielle
samfund
Liste og anvende centrale koncepter og termer relevant for
mikrobiologi i folkesundhed
Ud fra simple systemobservationer at kunne analysere og
beskrive de underliggende styrende mikrobielle processer og
samspil
Kursusindhold:
Kurset vil introducere mikrobielle principper i et miljømæssigt
naturvidenskabeligt, teknologisk og sundhedsmæssigt perspektiv.
Efter et kort overblik over den mikrobielle metabolismes
diversitet, følger kvantitative aspekter af energetik, vækst og
kinetik. Derefter vil der være fokus på principperne i mikrobiel
økologi. Påvirkning af den mikrobielle aktivitet af fysiske og
kemiske begrænsninger i miljøet bliver diskuteret, de mikrobielle
resultater og vekselvirkninger bliver beskrevet og
kvantifikationsmetoder for mængden af mikrobiel aktivitet i
forskellige miljø matricer bliver indtroduceret. Herefter
undersøges
de mikrobielle komponenter fra biogeokemiske cykluser samt den
fysisk-kemiske effekt på mikrobers eksistens specielt med henblik
på patogens skæbne og overlevelse. Laboratorie øvelser er
obligatorisk på kurset.
Litteraturhenvisninger:
Brock Biology of Microorganisms, Intnl Edition, 13th Edition.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk