Den brandtekniske projektopgave afslutter uddannelsen til Master i
brandsikkerhed og skal i omfang svare til 15 ECTS point. Den
studerende har ofte selv et ønske om emne og i såfald sendes en
problemformulering til en (eller alle) potentielle vejledere på
DTU. Vejlederen kommenterer problemformuleringen og foreslår evt.
supplerende delemner. Herefter vælges en (eller evt. to)
vejleder(e) fra DTU. Man kan også anvende eksterne vejledere, men
alle projekter skal have en vejleder fra DTU. Såfremt den
studerende ikke selv har ønsker eller ideer til emnevalg så har vi
en række emner.
Den studerende skriver en rapport over det valgte emne. Omfanget af
denne rapport er typisk i omegnen 60-80 A4-sider. Hertil kan komme
bilag. Som standard har man 5 måneder til projektet og gennem denne
periode har man typisk 3-4 vejledermøder. Vi har ikke sat en stram
grænse for antallet af vejledermøder men behovet ligger normalt i
dette niveau. Vejledermøder arrangeres mellem den studerende og
vejleder(e), typisk pr. e-mail eller telefon. Møderne foregår i
hovedsag på DTU.
Vi stiller ingen krav om at den brandtekniske projektopgave skal
indeholde emner fra alle de gennemførte kurser, idet den studerende
jo har demonstreret at disse færdigheder besiddes.
På den anden side, så ser vi gerne at flere brandtekniske områder
integreres i arbejdet, således at den studerende kan demonstrere,
og udnytte, en form for synergi på området.
Rapporten afleveres via CampusNet hvor den vil blive tjekket for
plagiering.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Præsentationen af arbejdet sker som en mundtlig fremstilling
hvor den studerende præsenterer arbejdet i ca. 20 minutter. Det
skal benyttes PC/projektor. Efter præsentationen stiller censor
spørgsmål. Dette kan typisk strække sig over en halv til en times
tid. Herefter vurderes projektopgaven incl. fremlæggelsen samt
besvarelsen af de stillede spørgsmål, og en karakter efter
7-trinsskalaen tildeles. Såfremt den studerende ikke ønsker
tilhørere ved fremlæggelsen, ud over de obligatoriske, skal dette
meddeles når fremlæggelsesdatoen fastsættes. Er tilhørere velkomne
for den studerende, vil datoen for fremlæggelsen blive annonceret
til vores Masterstuderende og øvrige interesserede på DTU.