At bibringe deltagernes forståelse for bygningsbrandteknikken og
dennes betydning for sikring af menneskelige, materielle og
økonomiske værdier, som indgår i tidens byggeri, - og at give
deltagerne en sådan indsigt i fagets mangeartede områder, at de vil
blive i stand til at behandle såvel brandtekniske detailproblemer
som sager i større sammenhæng, det være sig af praktisk orienteret
art eller inden for forskning og udvikling.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for gældende brandteknisk lovgivning
Foretage valg af anvendelseskategori(er) for et
byggeprojekt
Forklare metoder for aktiv og passiv brandsikring
Bedømme om korrekt brandprøvningsmetode er blevet anvendt for
diverse byggematerialer og bygningselementer
Give en brandteknisk vurdering af brandsikkerheden i en
bygning
Udarbejde en brandstrategirapport for et mindre (traditionelt)
byggeprojekt
Dimensionere brandventilation samt sprinkleranlæg
Forklare principperne i, og formålet med, en følsomhedsanalyse
på brandområdet
Skelne projekter hvor byggeloven er gældende fra projekter hvor
beredskabsloven er gældende
Kursusindhold:
•Brandskadernes udvikling, tab og årsager.
•Bygningsbrandlovgivningen.
•Brandteknisk prøvning og klassifikation.
•De termiske processer.
•Bygningsmaterialernes brandtekniske egenskaber.
•Introduktion til brandteknisk dimensionering af
bygningskonstruktioner.
•Aktiv og passiv brandsikring.
•Brandrisiko og brandsikring af forskellige bygningskategorier.
•Brandteknisk analyse og planlægning af byggeprojekter.
•Brandtekniske specialelementer.
•Case-studies.