Målet med kurset er at sætte den studerende i stand til at arbejde
med praktisk bygningsteknisk planlægning og projektering gennem en
selvstændig udformning og kritisk vurdering af funktionelle idéer.
Kurset skal desuden sikre at den studerende får mulighed for at
sætte erfaringer fra kurserne 11121, 11127 og 11141 ind i en større
ingeniørfaglig sammenhæng.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Tilrettelægge og gennemføre faseopdelte projektopgaver
Fremskaffe og udvælge relevante informationer til et
byggeteknisk projekt
Arbejde systematisk med byggeteknisk problemløsning
Anvende metodik for konceptuelt og integreret design
Arbejde systematisk med bygningsfunktion og konstruktion på
flere niveauer
Anvende værktøjer til at kvalificere designprocessen
Udforme selvstændigt udtænkte løsninger
Udarbejde byggetekniske detailløsninger og tegninger
Udarbejde godt disponerede, illustrerede og dokumenterede
rapporter
Fremlægge et projekt til forskellige målgrupper
Kursusindhold:
Kurset består af forelæsninger og en større gennemgående
projekteringsopgave, der løses i samarbejde mellem studerende med
speciale i energidesign og konstruktionsdesign.
Bemærkninger:
Gruppearbejdet udføres i grupper på 3-5 studerende.
Kurset kan inkludere projektarbejder til Solar Decathlon.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk