De første to uger afvikles i Hamburg, mens den tredje uge
finder sted i København (CBS) & Kgs. Lyngby
(DTU).
Undervisningsform:
De studerende vil blive inddelt i tværinstitutionelle teams for
at identificere og analysere komplekse urbane udfordringer, som
erhvervslivet, lokale myndigheder og borgere står over for.
Følgende undervisningsformer vil blive taget i anvendelse:
med
• Forelæsninger
• Seminarer
• Gruppearbejde
• Feltarbejde og interview
• Læsning tildelt litteratur
Byerne anses for at være smeltepotter af det moderne samfund.
Nærhed og tæthed af mennesker og organisationer har en tendens til
at fremme innovation, kreativitet og iværksætteri. En af de største
udfordringer i det 21. århundrede er at planlægge urbaniserede
områder på en måde, så de fremmer blomstrende virksomheder,
organisationer og mennesker, samtidig med at der tages hensyn til
de globale miljømæssige og sociale udfordringer, såsom
klimaændringer, indvandring og indkomstforskelle. Dette kursus
behandler de til tider modstridende, eller undertiden gensidigt
forstærkende elementer af hvad bymæssig bæredygtighed indebærer.
Hamburg-København Urban Challenge tager således både et
byorienteret og regionalt perspektiv på tiltag i de offentlige,
private og almennyttige sektorer, der udgør bud på løsninger af de
mest presserende spørgsmål i dagens samfund.
Visionen med kurset er at bliver en lærerig oplevelse for
studerende, forskere og praktikere, der arbejder tværfagligt, på
tværs af institutioner og kulturer. Der skal opbygges kapacitet til
at identificere og løse komplekse bymæssige spørgsmål om
bæredygtighed og fællesskab på tværs af discipliner. DTU og
CBS' medvirken som universiteter, der har en stærk teknisk og
forrentningsorienteret baggrund, suppleres af HCU, der har en mere
sociologisk baggrund. Endvidere er flere private virksomheder fra
rådgivning og byudvikling (fx Rambøll, By & Havn, etc.)
involveret i kurset. Derfor vil de studerende lære at arbejde på
den tværfaglige udfordring om bæredygtige bystrukturer med kolleger
fra forskellige discipliner og med andre tilgange til
problemløsning.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere og analysere komplekse urbane udfordringer, som
virksomheder står over for i forhold til teknologiske og
forretningsmæssige muligheder i samspil med lokale myndigheder og
borgere
Vurdere nye teknologier og modeller for bæredygtig
forandring
Skabe forbindelse mellem teknologiske state-of-the-art
løsninger og disses anvendelse i en planmæssig, kommerciel og
brugerrelateret sammenhæng
Identificere aktører, netværk og indbyrdes afhængigheder i det
udfordrede urbane miljø
Vurdere omfang af mulige løsninger, der kan afhjælpe den valgte
urbane udfordring
Vurdere anvendelighed af mulige løsninger, der kan afhjælpe den
valgte urbane udfordring
Afdække potentielle innovative forretningsmuligheder der kan
medvirke til at tackle den valgte urbane udfordring
Arbejde sammen med førende virksomheder, der aktivt søger at
gennemføre varige ændringer i byerne
Kursusindhold:
Studerende vil foretage en sammenlignende analyse af HafenCity i
Hamborg og Nordhavn i København betragtende begge distrikters
sammenhæng med de større udviklingsmønstre af metro-regionerne i
Hamburg og København. Vurdering af distrikternes rolle i den større
sammenhæng giver de studerende mulighed for at identificere
initiativer inden for privat, offentlig og non-profit aktivitet,
der kan forbedre distrikter og byers evne til at løse de
teknologiske, økonomiske og sociale udfordringer på en bæredygtig
måde. Løsningerne kan for eksempel omfatte intelligente
energiteknologier, offentlige politiske ændringer, nye
forretningsmodeller, infrastrukturprojekter eller
borgerinddragelse.
Nøglespørgsmål for kurset er følgende:
• Hvad er der behov for af teknologiske løsninger i bæredygtige
byområder og hvordan får man disse implementeret i specifikke
sammenhænge?
• Hvordan træffes beslutninger i byerne, der tager hensyn til
globale udfordringer som immigration, klimaændringer og voksende
indkomstforskelle?
• Hvor understøttende er den nationale politik og relationer med
investorer, teknologi virksomheder, forsyningsselskaber og borgere
til at gøre noget ved disse udfordringer?
• Hvad er det for faktorer, der driver forandring, og hvem er de
personer, firmaer og myndigheder, der fører an?
• Kan NGO'er og borgere opnå legitimitet til at påvirke lokale
beslutninger på byniveau?
Vigtigste faglige spørgsmål, der skal behandles i løbet af kurset
er:
• Strategier for klimatilpasning og afbødning af klimapåvirkning i
den urbane kontekst
• Bæredygtig byudvikling og integreret design
• Kompleksiteten ved tværfaglighed, globalisering og lokal kontekst
• Styreformer i bymæssige beslutningsorganer (offentlige, private,
og mellemformer)
• Erhverv og politisk etik
• Forretningsmæssig innovation og iværksætteri
Litteraturhenvisninger:
Bulkeley, H., Betsill, M. (2005), Rethinking sustainable cities:
Multi-level governance and the 'urban' politics of climate
change. Environmental Politics 14.
Bulkeley, H., Castan Broto, V. (2012), Government by experiment?
Global cities and the governing of climate change. Transactions of
the Institute of British Geographers.
Burch, S., Shaw, A. et al. (Forthcoming) Triggering transformative
change: A development path approach to climate change response in
communities. Climate Policy.
Frantzeskaki, N., Loorbach, D., Meadowcroft, J. (2012), Governing
transitions to sustainability: transition management as a
governance approach towards pursuing sustainability. International
Journal of Sustainable Development 15.
Nevens, F., Frantzeskaki, N. et al. (2012), Urban Transition Labs:
co-creating transformative action for sustainable cities. Journal
of Cleaner Production.
Rode, Carsten (2012), Global Building Physics, Journal of Building
Physics, 36(4).
Bemærkninger:
De DTU studerende skal arbejde i hold sammen med CBS studerende,
der får 7,5 ECTS point for et 4 ugers forløb. De CBS studerende vil
således fortsætte arbejdet, efter de DTU studerende har afsluttet
deres del af gruppearbejdet, og de vil blive stillet over for
udvidede rapporteringskrav, som er de DTU studerende uvedkommende.
Deltagere er selv ansvarlige for arrangementer i relation til rejse
og ophold.
Kontakt venligst kursusarrangørerne for at høre om status for
mulige tilskud til studerendes rejser samt om muligheder for
indkvartering.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk