At sætte deltagerne istand til at modellere og beregne
bygningskonstruktioner opbygget af rammer og plader.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Anvende deformationsmetoden til at bestemme deformationer,
reaktioner og snitkræfter i simple rammekonstruktioner.
Udføre en stabilitetsanalyse for simple rammekonstruktioner til
bestemmelse af stabilitetslasten.
Bestemme den plastiske kollapslast for simple
rammekonstruktioner ved øvreværdimetoden.
Bestemme den plastiske kollapslast for simple
rammekonstruktioner ved nedreværdimetoden.
Foretage manuelle beregninger af plader
Foretage manuelle stabilitetsberegninger af plader
Foretage manuelle beregninger af en plades bæreevne baseret på
flydelinjemetoden
Foretage simple manuelle beregninger af tyndvæggede
bjælker
Kursusindhold:
Deformationsmetoden for plane elastiske rammer, herunder
stabilitetsanalyse. Plastisk analyse af rammekonstruktioner ved
brug af nedre-og øvre-værdimetoder.
Grundlæggende pladeteori, herunder momenter, forskydningskræfter,
hjørnekræfter og virtuelt arbejde. Stabilitetsberegninger af
plader.
Beregninger af en plades bæreevne baseret på flydelinjemetoden.
Indledende teori for tyndvæggede bjælker.