Efter afslutning af kurset har de studerende opnået grundlæggende
viden om egenskaber og nanoskala organisering i ikke-biologiske
bløde materialer. Et forskningsrelevant emne vil blive berørt af en
gæsteforelæser
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere egenskaber af bløde materialer
Beskrive sammenhængen mellem bløde materialers fysik og
områderne materialevidenskab, nanovidenskab, fysisk kemi, biofysik
og komplekse væsker
Bestemme ofte forekommende nanoskala strukturer og
grundlæggende fase egenskaber af polymerer, blok-co-polymerer,
kolloider, overfladeaktive stoffer og flydende krystaller
Bestemme strukturel anisotropi og beskrive hvorledes strukturel
anisotropi kan induceres med eksterne kræfter
Demonstrere hvorledes disse strukturer kan forudsiges teoretisk
og identificeres eksperimentelt vha. metoder så som differentiel
skannings kalorimetri, måling af turbiditet, rheometri, optisk
mikroskopi samt røntgen og neutronspredning
Demonstrere hvorledes strukturel anisotropi kan identificeres
eksperimentelt vha. metoder så som polarisationsmikroskopi og
røntgenspredning
Kan læse en videnskabelig artikel indenfor området og
identificere og formulere artiklens motivation og væsentligste
resultater
Diskutere et forskningsrelevant emne så som aktive
materialer
Kursusindhold:
Grundlæggende egenskaber ved ikke-biologiske bløde materialer,
strukturen på nanometer-skala og faseovergange samt hvorledes disse
kan forudsiges og observeres eksperimentelt. Forskellige grader af
strukturel anisotropi. Eksempel på et forskningsemne indenfor emnet
fra den nyeste forskning
Litteraturhenvisninger:
Forelæsningsnoter
Bemærkninger:
Kurset er et godt udgangspunkt for specialearbejde indenfor
området. Derudover bibringer kurset nødvendig information om
ikke-biologiske bløde materialer til specialearbejde indenfor
biofysik eller materialevidenskab
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk