Brug af computer-beregninger og simuleringer er centralt for mange
fagområder på DTU, og praktisk kendskab til programmering er derfor
nødvendigt. I dette kursus lærer den studerende dels om de
grundlæggende begreber og teknikker inden for programmering, dels
hvordan man skriver programmer med fokus på beregninger med
teknisk/ingeniørmæssig anvendelse. Deltagerne bliver i stand til
at designe og udvikle velstrukturerede mindre programmer, teste
design og program, indlæse forskellige data-formater, og
visualisere resultaterne grafisk. Der anvendes et af
programmeringssprogene Matlab, Python, eller R.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forklare basale principper inden for programmering
Designe og implementere programmer til løsning af simple
ingeniørmæssige problemer
Anvende programmeringssprogets udviklingsmiljø og
brugergrænseflade
Indlæse data i forskellige formater
Anvende variable af forskellig type og udføre simple
beregninger
Organisere kode ved hjælp af scripts og funktioner
Skrive velstruktureret, kommenteret og læsbar kode
Anvende funktioner fra eksisterende programbiblioteker
Visualisere data og information grafisk
Skrive teknisk dokumentation
Kursusindhold:
Programmeringssprog: Matlab, Python eller R. Anvendelse af det
grafiske udviklingsmiljø og programmeringssprogets dokumentation.
Arbejde med tal, tekst, logiske værdier, vektorer og matricer.
Anvendelse af aritmetiske og logiske operatorer, forgreninger,
løkker og vektorisering. Organisering af kode ved hjælp af scripts
og funktioner. Fejlcheck af brugerinput og skabelse af interaktive
programmer. Skrivning af kommentarer og teknisk dokumentation.
Læsning og skrivning af datafiler. Grafisk visualisering af
data.