At give de studerende en grundlæggende forståelse af dynamiske
fænomener i mekaniske systemer, samt at anvende mekanikkens love på
analyse og design af ingeniørmæssige systemer, som biler,
mekanismer og satellitter. Brugen af computersoftware vil
understøtte begge aspekter.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Anvende kinematiske relationer til at beskrive og analysere
retlinjet samt almen bevægelse.
Beskrive og analysere stive legemers og mekanismers
kinematik.
Tegne fritlegemediagrammer for plan bevægelse af partikler og
stive legemer.
Bestemme arbejde af eksterne kræfter og momenter.
Anvende arbejdssætningen for plan bevægelse af partikler og
stive legemer.
Anvende moment-impuls princippet for plan bevægelse af
partikler og stive legemer.
Beskrive og analysere stive legemers og mekanismers
kinetik.
Læse teknisk litteratur om videregående dynamik, mekanismer og
maskindynamik.
Dokumentere tekniske beregninger skriftligt på en kort og
præcis form.
Kursusindhold:
Kinematik af partikler og stive legemer. Kinetisk energi, lineært
og angulært moment. Almene bevægelsesligninger af partikler og
stive legemer. Arbejdssætningen. Moment-impuls princippet.
Kinematik og kinetik af mekanismer.
Litteraturhenvisninger:
Mechanics for Engineers, Dynamics, SI Edition, R. C. Hibbeler and
K. B. Yap, Pearson 2013.
Bemærkninger:
Dette kursus er beslægtet med projekterne på 2. og 3.
semestre.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk