2014/2015

62115 Produktions- og forretningsudvikling (projekt 4)

Engelsk titel:

Manufacturing and Business development (project no. 4)

Sprog:

Point( ECTS )

15

Kursustype:

Diplomingeniør
 

Skemaplacering:

Efterår
Forår

Undervisningens placering:

Campus Ballerup

Undervisningsform:

Projektarbejde i mindre grupper. Normalt på 4-5 studerende. Hver gruppe har en procesvejleder tilknyttet og kan desuden trække på faglige vejledere inden for de enkelte fagdiscipliner.

Kursets varighed:

13-uger + 3-uger

Eksamensplacering:

Særlig dag

Evalueringsform:

Bedømmelsesform:

Tidligere kursus:

PPRO4-U1

Anbefalede forudsætninger:

Overordnede kursusmål:

At give de studerende et godt kendskab til metoder og fremgangsmåder til løsning af produktionstekniske problemstillinger og at give praktisk erfaring i at anvende disse metoder og fremgangsmåder i forbindelse med en konkret opgave i en virksomhed.

Projektet tager afsæt i resultater og kompetencer fra projekt 1, projekt 2 og projekt 3 samt det faglige indhold i alle kurser på den obligatoriske del af P-uddannelsen. Metodemæssigt danner projektarbejdet basis for gennemførelse af et efterfølgende diplomingeniørprojekt.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forstå en procesorienteret synsvinkel på virksomheden og kunne beskrive og analysere forretningsprocesser, der indeholder såvel tekniske som administrative aspekter.
  • Dokumentere et grundlæggende metodemæssigt kendskab til håndtering af komplekse tværfaglige problemstillinger hvor faserne problemformulering og afgrænsning, analyse, diagnose, valg af løsningsforslag og eventuelt også implementering alle indgår.
  • Demonstrere evne til at indgå aftale med en virksomhed om et konkret forbedringsprojekt og til i den forbindelse at formulere en hensigtsæssig faglig afgrænsning af projektet.
  • Demonstrere evne til på grundlag af en konkret overordnet aftale om et projekt i en virksomhed at formulere en hensigtsmæssig faglig problemformulering for projektet.
  • Demonstrere evne til at planlægge og gennemføre hensigtsmæssige analyser i forbindelse med en konkret produktionsteknisk problemstilling. Dette inkluderer evnen til planlægge og gennemføre en hensigtsmæssig indsamling og behandling af både kvantitative og kvalitative data.
  • Demonstrere evne til at udvikle og formulere hensigtsmæssige løsningsforslag på grundlag af en konkret problemstilling i en virksomhed og gennemførte analyser og diagnoser.
  • Demonstrere evne til at opstille anbefalinger af, hvilke løsningsforslag en virksomhed bør implementere i en given situaution, og hvorledes de bør implementeres i praksis.
  • Demonstrere evne til at vurdere en virksomheds implementering af konkrete løsningsforslag i et helhedsmæssigt og strategisk perspektiv

Kursusindhold:

Det tværfaglige projekt på 4. semester har forbedringer i virksomhedens produktions- og leverancesystem som det overordnede tema og der tages i størst muligt omfang udgangspunkt i aktuelle problemstillinger i en virksomhed.

Projektet inkluderer en problemanalyse, afgrænsning og problemformulering,
samt diverse faglige analyser, der leder til formuleringen af et eller flere
forbedringsforslag. De forventede konsekvenser af fremsatte forslag skal vurderes,
og der kan efter omstændighederne også indgå overvejelser vedrørende
implementering eller elementer af egentlig implementering.

I tilknytning til projektopgaven vil der blive stillet krav om udarbejdelse og præsentation af et eller flere teoretiske studier vedrørende et fagligt emne, der relaterer sig til den aktuelle problemstilling.

Der lægges vægt på, at de problemstillinger, der arbejdes med i projektet
er både komplekse og tværfaglige, således at løsninger forudsætter overvejelser og analyser, der inkluderer faglige aspekter inden for flere af områderne management, teknologi, økonomi og informationsteknologi. Management er her det mest centrale fagområde, der under alle omstændigheder bør være repræsenteret.

Litteraturhenvisninger:

Noter udleveres.
Supplerende litteratur:
Serope Kalpakjian: Manufacturing Engineering and Technology, 4 udg.
Roberta S. Russell og B. W. Taylor III: Operations Management, 4. udg.

Bemærkninger:

Det er normalt de studerende, der selv kontakter en virksomhed og aftaler et projektforløb, når indholdet er godkendt af uddannelsesretningen. Det sker dog også at uddannelsesretningen selv har forslag til projekter.

Mulighed for GRØN DYST deltagelse:

Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk

Kursusansvarlig:

John Clausen , Ballerup Campus, Bygning Ballerup, Tlf. (+45) 3588 5283 , johcl@dtu.dk

Institut:

62 DTU Diplom

Tilmelding:

I CampusNet
Sidst opdateret: 02. juli, 2014